Book forundersøgelse

Du kan booke din forundersøgelse hos
vores Plastikkirurg her via vores
booking service

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder, så ringer vi til dig inden for 2 hverdage.

Skal udfyldes

Ønsker du at få lavet nogle ændringer ved dine bryster? Er du træt af størrelsen på dem, eller synes du, at de hænger for meget? Hos CeriX kan vi udføre alverdens former for brystoperationer, der giver dig det resultat, du drømmer om. 

Vi er specialister på området og har den helt rigtige ekspertise, der skal til for at skabe et smukt og naturligt resultat. Vil du vide mere om, hvilke brystoperationer vi kan udføre? Kig med her på siden. 

Drømmer du om større bryster?

Brystoperationer er en af de mest populære former for plastikkirurgiske operationer på verdensplan. Der er især mange, der vælger at få foretaget brystforstørrende operationer.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man ønsker at få lavet større bryster. Måske har du bare altid haft små bryster. Det kan have en stor indvirkning på selvværdet, hvis du egentlig drømmer om, at de var noget større. 

Har du tidligere haft store bryster, men gået igennem et vægttab, kan det betyde, at de pludselige er blevet betydeligt mindre. Fedt udgør nemlig en stor del af dine bryster, hvilket kan forsvinde, hvis du går igennem et vægttab. 

Uanset hvad grunden er til, at du har små bryster, er der heldigvis en løsning. Vi kan hjælpe dig med at få større bryster, så du får det udseende og den udstråling, som du drømmer om. Vi kan foretage flere forskellige former for brystforstørrende operationer. Du kan derfor få den løsning, der passer perfekt til dig. 

Større bryster med implantater – få et naturligt og smukt resultat

En af de mest almindelige måder at få større bryster på med brystkirurgi er ved at indsætte implantater. Disse implantater er typisk lavet af silikone, hvorfor det i folkemunde også bliver kaldt for silikonebryster, når du får lavet denne form for operation. 

Silikonebryster er ikke bare silikonebryster. Der er nemlig mange forskellige valgmuligheder, når du skal have udført denne form for brystoperation. Du skal blandt andet forholde dig til, hvilke implantater du ønsker. 

Vi har fundet nogle af de bedste producenter på markedet inden for brystimplantater. Vi benytter Mentor og Motiva. Her er vi nemlig helt sikre på, at du får implantater af den bedste kvalitet. 

Det er dog ikke kun implantater fra de to forskellige producenter, du kan vælge imellem. Du kan også vælge, hvilken form dine implantater skal have.

Du kan både vælge imellem runde og dråbeformede implantater. Derudover skal du også vælge, hvor store implantaterne skal være. 

Vi står klar til at guide og rådgive dig i processen. Vi kommer med vores anbefalinger til, hvad der passer bedst til din krops størrelse, og hvad der giver det pæneste resultat. Du er derfor i gode hænder hos os, når du ønsker silikonebryster.

Brystoperation med eget fedt – få fylde i barmen med eget fedt

Når du ønsker en brystoperation, der skal give dig større bryster, skal det ikke nødvendigvis være med implantater. Der er også andre muligheder, hvis du ønsker en mere naturlig løsning. 

Hos CeriX kan vi udføre brystoperationer med eget fedt. Ved disse former for operationer laver vi en fedtsugning, hvor vi tager fedtet fra et andet sted på din krop og opererer ind i dine bryster. Du kan derfor få mere volumen i dine bryster med dit eget fedt. 

Der er flere fordele ved denne løsning. Først og fremmest får du et mere naturligt resultat. Dette er både i forhold til udseende og følelse. Brystoperationer med eget fedt giver derfor et resultat, der til forveksling vil ligne og føles som helt almindelige og naturlige bryster. 

Derudover er der også en mindre risiko for komplikationer, da det ikke er et fremmedlegeme, der indsættes i brystet. Du slipper for kapseldannelse, der ellers kan være en risiko ved brystoperationer med implantater. 

Disse brystoperationer skal dog foretages over flere gange. Der vil typisk være tale om to til tre brystoperationer, hvor der skal gå omkring tre måneder mellem hvert indgreb.

Har dine bryster brug for et løft i den rigtige retning? 

Volumen er ikke altid nødvendigvis det, der er problemet. Mange kvinder oplever også, at de med tiden får bryster, der begynder at hænge. Det kan enten være begge bryster, eller der kan være tale om en asymmetrisk tilstand, hvor det kun er det ene bryst, der hænger. 

Der kan være flere grunde til, at dine bryster begynder at hænge. Det kan blandt andet være efter graviditet og amning, hvor dine bryster har mistet volumen og derfor begynder at hænge. Det kan også være, du har været igennem et vægttab, der har gjort, at dine bryster nu hænger. 

Vi har haft mange patienter, der har været meget kede af, at deres bryster hænger. Heldigvis er vi også specialister inden for dette område. Vores tilbud inden for brystoperationer indebærer nemlig også brystløft.

Vi tilbyder både et stort brystløft og lille brystløft. Derudover kan vi også tilbyde det innovative CeriX Signature Breastlift. Her er der tale om en nyere teknik, hvor arret bliver minimalt. 

Vi kan hjælpe dig med at løfte dine bryster i den grad, du ønsker. Vi gør meget ud af at skabe et naturligt resultat, som du bliver tilfreds med. Det æstetiske er derfor yderst vigtigt for os. 

Får du gener på grund af for store bryster? Vi kan hjælpe

Selvom der er mange, der er kede af deres små bryster, er der også mange, der har det helt modsat. Det er kvinder, der har meget store bryster, og som faktisk får gener på grund af det. 

Når du har store bryster, kan vægten belaste din krop på flere forskellige måder. Det kan give smerter i ryg, skuldre og nakke. Det kan være yderst ubehageligt, da det ofte kan være noget, der står på dagligt. 

Derudover er der også mange, der får smerter i brysterne ved fysisk aktivitet. Det kan enten være, fordi de er i vejen, eller fordi de hopper for meget, i takt med at du bevæger dig. Det kan give smerter og ubehag, hvilket aldrig er sjovt. 

Kan du nikke genkendende til ovenstående, har vi brystoperationer, der kan hjælpe dig af med generne. Vi kan udføre en brystreduktion, hvor vi hjælper dig med at få mindre bryster. Det betyder, at du kan slippe for den tunge byrde og på den måde komme smerterne til livs. Derudover kan det også blive langt mere bekvemt for dig at dyrke sport.  

Har du problemer med smerter eller andre former for ubehageligheder på grund af for store bryster, hjælper vi dig derfor også gerne med det. 

Vi sørger for, at du får fjernet den rette mængde kirtelvæv, fedt og hud. Derudover løfter vi det hele, så du får naturlige bryster. Vi former derfor nye og mindre bryster, som løser smerteproblemerne, og som samtidig er smukke at kigge på. 

Brystreduktion for mænd – slip for mandebrysterne

Brystoperationer, hvor brysterne bliver lavet mindre, er ikke kun for kvinder. Også mænd kan være ramt af at have fået større bryster. Dette kaldes gynækomasti. Det skaber dog ofte ikke de samme former for gener som ved kvinder. 

Der kan være flere forskellige grunde til, at en mand får større bryster. Det kan blandt andet skyldes overvægt. Derudover er det typisk hormonændringer, der går ind og sætter gang i udviklingen i kirtelvævet i brysterne. Har du været igennem en hormonbehandling, kan det også være skyld i, at du har fået større bryster. 

Det er ikke nødvendigvis begge bryster, der er blevet større. Det kan også sagtens være det ene af dem. Vi har haft mandlige patienter, der var trætte af, at deres brystkasse ikke så ud som andre mænds. De ønskede derfor at få lavet en brystreduktion. 

Vi hjælper med brystoperationer til mænd, hvor vi går ind og fjerner kirtelvæv eller foretager en fedtsugning. Er der meget overskydende hud, kan vi også fjerne det, så du får en mere flad brystkasse. Vi kan derfor skabe et naturligt og flot resultat, der passer til din krop. 

 

Et forløb, hvor du er i trygge hænder hele vejen igennem

Vi udfører mange forskellige former for brystoperationer. De forskellige forløb er dog ofte identiske. Vi har nemlig faste rutiner for, hvordan vi bærer os ad, når du kommer på vores klinik. Det betyder, at du altid er i trygge hænder hos os, og du ved, hvad der skal foregå. 

I hovedtræk består forløbet af forundersøgelse, operation og konsultationer efter operationen. 

Føl dig sikker og klar allerede ved forundersøgelsen

Forløbet starter med, at du kommer til en forundersøgelse på vores klinik. Her snakker vi om, hvad det er for nogle brystoperationer, vi kan tilbyde, og hvad det er, du ønsker. Vi snakker meget om, hvad det er for et resultat, du drømmer om, hvor vi fortæller, hvad det er, du kan forvente. 

Derudover laver vi selvfølgelig en nærmere undersøgelse af dig for at finde ud af, hvilke muligheder du har. Dernæst finder vi sammen frem til den optimale løsning, som du føler dig tryg ved. 

Til sidst aftaler vi, hvornår operationen skal foregå. 

Selve operationen 

Når du skal opereres, kommer du ind på vores klinik i Hellerup. Her står vores personale klar til at tage imod dig. Du kommer til at snakke med plastikkirurgen igen inden operationen. Her snakker I om, hvad der helt præcist skal laves, og hvordan indgrebet kommer til at foregå. 

Vi gør meget ud af at guide dig igennem hele forløbet. På den måde er du aldrig i tvivl om, hvad der skal foregå. Du vil derfor føle dig godt tilpas på vores klinik fra start til slut. 

Vores plastikkirurg vil udføre indgrebet. Han er en af de bedste inden for plastikkirurgi og har en masse erfaring på området. Han sørger for, at du får et smukt og naturligt resultat, der lever op til dine forventninger. 

Føl dig godt klædt på til at kunne tage hjem i vante rammer

Når operationen er overstået, vil du ligge til opvågning. Senere vil du blive flyttet ind på en stue, hvor du skal ligge, indtil du er klar til at tage hjem. 

Inden du tager hjem, kommer vores plastikkirurg og en sygeplejerske og undersøger dig. Her sikrer vi os, at alt ser ud, som det skal. Derudover giver vi dig de nødvendige informationer, inden du tager hjem. Det kan være information om, hvad du kan forvente de kommende dage og uger, og hvad du skal være opmærksom på. 

Derudover står vi selvfølgelig også klar til at besvare dine spørgsmål. Vi gør alt, hvad vi kan, så du føler dig tryg, når du skal hjem fra vores klinik. Du får et direkte telefonnummer, du kan kontakte os på alle timer i døgnet, hvis der skulle opstå spørgsmål eller komplikationer, efter du er taget hjem.

Efter 10 til 14 dage kommer du ind på klinikken igen, hvor en af vores dygtige sygeplejersker undersøger dig. Derudover har du også mulighed for at komme til endnu en opfølgende konsultation tre til seks måneder efter operationen. 

 

Brystoperation og pris – hvad koster det at få opereret sine bryster?

Vores priser på brystoperationer varierer, alt efter hvilket indgreb du skal have udført. Ønsker du at få foretaget en af vores brystoperationer, hvor du får større bryster, vil der også her være forskel på priserne. 

Det afhænger for eksempel af, om det skal være med implantater eller med eget fedt. Hvis det skal være med implantater, kan priserne også variere, alt efter hvilke implantater du ønsker, og hvilken metode der skal benyttes. 

Skal du have foretaget en brystreducerende operation, afhænger prisen af, hvor omfattende indgrebet er. Dette er også tilfældet med et brystløft. Kort sagt kan der derfor være forskel på prisen, alt efter hvilken brystoperation du skal have, og hvor omfattende indgrebet er.  

Vil du vide mere om vores priser på brystoperationer, kan du finde en oversigt her.

MØD KIRURGEN

Stig-Frederik er overlæge og speciallæge i plastikkirurgi. Han har en Ph.d.-grad og er forskningsansvarlig overlæge for det første private stamcellelaboratorium til kosmetisk plastikkirurgi.

Han er en af de førende eksperter på verdensplan indenfor fedttransplantation og stamceller til brug i både rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi. Han har publiceret mange artikler i internationale tidsskrifter, bl.a. i The Lancet som eneste danske plastikkirurg. Han er en meget brugt foredragsholder ved internationale kongresser i plastikkirurgi.

Han er ligeledes specialist indenfor rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi, og stræber altid efter perfektion og skønhedsidealet er et naturligt og velproportioneret look. Han er derudover også en af de få plastikkirurger i verdenen, der kan udføre det kendte Alexandra brystløft, som efterlader et resultat uden synlige ar.

Stig Frederik er perfektionist ud til fingerspidserne, men hans helt særlige kompetencer er:
  • Fedttransplantation til ansigt
  • Brystforstørrende operation med implantater og brystforstørrende operation med eget fedt
  • Fjernelse og udskiftning af brystimplantater
  • Alexandra brystløft og brystreduktion
  • Brystrekonstruktion
  • Fedtsugning
  • Fjernelse af slapt maveskind samt slap hud på lår og arme
  • Fjernelse af slap hud efter stort vægttab
  • Operation for mandlig brystudvikling
  • Øjenlågsoperationer
  • Rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurg

FINANSIERING

Hos CeriX har vi nu den mulighed, at tilbyde vores kunder DK’s bedste finansierings løsning. Med et lån fra Resurs Bank er det muligt for dig at dele din betaling op over en længere periode, med en fast månedlig ydelse. Du kan låne op til 60.000 kr rentefrit og du bestemmer selv, om du vil afdrage 499 kr, 899 kr, 999 kr pr md. Uanset hvor meget du vælger at låne, er din månedlige udgift fast. Det giver total budgetsikkerhed! Ønsker du at høre mere om muligheden for finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 61616117.

Ansøg Kreditansøgning