Mommy Makeover: 8 ting du skal huske

At få lavet en Mommy Makeover er en stor beslutning. Som kvinde og mor er du uden tvivl uofficiel verdensmester i at sætte andres behov før dine egne. Men nu er det din tur til at sætte dig selv først – og det er HELT okay. Her får du en liste over 8 ting, som du skal huske før din Mommy Makeover
#1 Tillad at sætte dig selv først!
De fleste mødre har en meget veludviklet evne til at sætte andre først. Det er ofte medvirkende årsag til, at mange kvinder er efterladt med en følelse af at have mistet sin egen identitet og sit ‘gamle jeg’. Læg dertil, at det for de fleste (mødre) føles grænseoverskridende at bruge så mange penge på sig selv, især af kosmetiske grunde! Det virker måske mere acceptabelt at bruge penge på en bil eller en rejse. Af en eller anden grund virker tanken om at bruge penge på kroppen forkert. Men det er OK! Det handler om selvtillid og kærlighed til sig selv. Alle fortjener at være glade for det spejlbillede, der møder dem hver dag. Alle fortjener at have det godt indefra og ud. Det er helt normalt at føle skyld over at bruge penge på en Mommy Makeover, men det er okay endelig at sætte dig selv først!
#2 Hvad skal du sige til børnene?
Hvad siger man til børnene? Det kan være en stor ting for mange, der får lavet en Mommy Makeover. Ingen ønsker at give et skævt kropsbillede videre til sine børn. Det er derfor helt naturligt at være bekymret for, hvad du skal fortælle til børnene. Du siger jo ikke ”Nå, I har ødelagt min krop, mens jeg var gravid med jer”.
Hold det gerne simpelt. Fortæl f.eks. kort tid før operationen, at du skal have en operation for at ordne din mave. Spørger dit barn hvorfor, kan du sige ”fordi lægen har sagt det”.
#3 Vær tålmodig…øvelse!
De fleste Mommy Makeovers indebærer fedtsugning og maveplastik. Det betyder også, at du skal indstille dig på at skulle bære kompressionsbeklædning i tiden efter. Den mest besværlige del er de første par dage efter operationen. Du vil opleve, at toiletbesøg tager ekstra lang tid (svarende til tiden efter fødslen). Efter et par gange og lidt øvelse bliver det bedre.
#4 Hello Dolly!
Hvis du får brystforstørrelse med implantater, skal du huske, at dine nye bryster i de første par dage vil se større ud, end de egentlig er. Når du ser dem for første gang, vil du sikkert tænke: ”Hvad har jeg gjort?!”. Måske du ligefrem vil føle, du ligner Dolly Parton. Det er IKKE det endelige udseende. Hævelsen aftager efter et stykke tid, og efter et par måneder vil implantaterne ”falde” på plads, blive blødere og føles mere naturlige.
#5 Sid ned. Bliv. God pige!
Som nævnt indebærer de fleste Mommy Makeovers en maveplastik. Det er et stort indgreb, og det er en god idé at tage fri fra arbejde 1-2 uger. Det samme gælder for ”hjemmearbejde”!
Som mor er du utvivlsomt ekspert i at multitaske og løse opgaver konstant i hjemmet. Det er dog virkelig vigtigt at holde fri efter din Mommy Makeover, også derhjemme!
De første tre dage har du ikke noget valg. Din krop vil simpelthen ikke tillade det! Stol på dine kære og på, at din mand kan tage ansvaret, mens du passer dig selv og giver din krop mulighed for at komme sig ordentligt.
#6 En emotionel rutsjebanetur…
En Mommy Makeover ER en stor omgang. Forbered dig på en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor du går fra at være ekstatisk til tårer på nul komma fem. Forvent, at du ikke nødvendigvis kan styre dine følelser. Vær ærlig og forklar til dine nærmeste, så de ved, hvorfor du måske er lidt ekstra følsom. Det er okay!
#7 Let’s get physical
De fleste, der får fortaget kosmetisk kirurgi, gør det, fordi træning har vist sig ikke at være tilstrækkeligt på visse områder af kroppen. Alligevel er der nogle, der tror, at Mommy Makeover er en erstatning for slankekure og træning. Det er det IKKE! De fleste vil opleve, at en stærk krop og god fysisk grundform vil betyde en hurtigere og bedre heling – og i sidste ende et mere tilfredsstillende resultat. Ligeledes vil de fleste opleve, at der skal en stor indsats til for at opretholde det flotte resultat efter en Mommy Maleover.
#8 Ignorér kritikere og ‘mor-politiet’
De fleste af os kender dem. Der vil altid være én, som stiller sig kritisk overfor dit valg om at få en Mommy Makeover. Det kan være virkelig svært, når du føler, at du ikke har støtte fra dine nærmeste. Beslutningen om at få en Mommy Makeover er ikke nem, men forhåbentlig gør du det kun for dig selv.
Smil og lad det fare, hvis du bliver mødt af mennesker, der har brug for at dele deres mening uden at blive spurgt. Eller bed dem om at holde deres mening for sig selv, hvis du har overskuddet til det.
Du vil helt sikkert opleve, at det er uvurderligt og det hele værd se dig selv i spejlet, smile og for første gang elske dét, du ser.