Vi anvender den mest avancerede teknologi inden for laserbehandling i form af ICON Fractional Laser Er: Glass 1540 nm, som kommer fra det amerikanske firma Cynosure. Cynosure tilbyder udelukkende det absolut ypperste udstyr inden for laserbehandlinger. Med ICON Fractional laser har vi altså mulighed for at give dig en effektiv og skånsom reduktion af arvæv, så strukturen i din hud bliver pænere og huden generelt forynges.
HVORDAN VIRKER BEHANDLING MED FRACTIONAL LASER?
Fractional Laser skaber små, kontrollerede “skader” i hudens bindevævsceller. Det starter en reparationsproces, så kroppen ‘narres’ til at danne nyt kollagen i behandlingsområdet. Når kroppen reparerer, deler cellerne sig, og når cellerne deler sig, får vi en fornyet produktion af kollagen. Kollagen svarer til hudens ‘elastikker’, og når der dannes mere kollagen i bindevævscellerne, vil arrene trække sig sammen. På samme tid vil cellefornyelsen bidrage til at reducere det arvæv, som er med til at trække ned i huden overflade. Behandling med Fractional Laser giver dermed huden et løft, ar og forstørrede porer reduceres, og hudens struktur bliver markant pænere og mere jævn.
FØR BEHANDLING MED FRACTIONAL LASER
Inden din behandling med Fractional Laser skal du til en konsultation hos vores hudlæge og én af vores kosmetiske lasersygeplejersker. Under denne konsultation modtager du grundig information om behandlingen, ligesom du får en skræddersyet behandlingsplan. Du bliver også spurgt om medicin, sygdomme eller allergier, da disse kan have indflydelse på behandlingen. Du skal undgå at solbade og anvende selvbruner i ca. 4 uger før din behandling. Såfremt du har overholdt dette, samt opholdt dig i Danmark og har anvendt solfaktor, kan vi behandle dig hele året.
SELVE BEHANDLINGEN MED FRACTIONAL LASER
Fractional Laser laver små kontrollede “skader” i huden. Behandlingen tager ca. 30 til 45 minutter og gør, at huden trækker sig sammen, og der dannes nye elastiske og kollagene fibre, ligesom hudens evne til at binde fugt øges. På den måde er det muligt at reducere ar efter akne, og huden vil fremstå friskere og mere ensartet.
GØR BEHANDLING MED FRACTIONAL LASER ONDT?
Nogle synes, det niver lidt at få behandling med Fractional Laser. Flere beskriver fornemmelsen som en følelse af ‘små, smældende elastikker’. Det er dog ikke sådan, at det ikke er til at holde ud, og det er hurtigt overstået. Smerteniveauet afhænger for kvinder også af cyklus. Du kan således være mere ømskindet, hvis du er præmenstruel.
EFTER BEHANDLING MED FRACTIONAL LASER
Lige efter behandling med Fractional Laser vil huden være lidt rød, hævet og varm. Den varme fornemmelse i huden aftager efter et par timer. Efter 2-4 dage oplever en let afskalning af huden, hvilket er helt forventeligt. Den naturlige ophelingsproces kan tage op til 14 dage.
HVOR LANG TID HOLDER RESULTATET AF FRACTIONAL LASER?
Resultatet af behandling med Fractional Laser er vedholdende men da akne er hormonelt betinget, kan der opstå ny akne og dermed nye ar senere hen.
HVOR OFTE SKAL MAN BEHANDLES MED FRACTIONAL LASER?
Efter behandling med Fractional Laser genopbygges huden gradvist. Antallet af behandlinger er individuelt, men det vil ofte være nødvendigt med 2-3 behandlinger med ca. 6 ugers mellemrum.