Shapes by CeriX: Gry, 40 år, journalist og mor til to drenge
Alle ansigter fortæller forskellige historier. Dit ansigt ændrer sig over årene. Nogle træk bliver måske tydeligere, mens andre forsvinder. Én ting er sikkert: Dit ansigt er unikt! Derfor skal den behandling, du vælger også være unik. Det er tilfældet med Shapes by CeriX
Shapes by CeriX er en signaturbehandling i CeriX, som er 100% skræddersyet for at matche dig bedst muligt. Behandlingen består af en kombination af PRX-T33 peeling, Skinbooster og ikke permanent filler. På den måde er det muligt at forbedre hudens kvalitet, opnå fornyet glød og fremhæve eller forfine dine naturlige ansigtstræk (i Grys tilfælde kindben, øjne, læber og kæbelinje), så du opnår et mere harmonisk og æstetisk udtryk.
Det naturlige look vinder frem
Kosmetiske behandlinger har i mange år været i medierne søgelys med fokus på de ekstreme ’tilfælde’ og overdrevne resultater. I dag får de naturlige og vellykkede resultater heldigvis langt mere taletid. I dette indlæg fortæller Gry, hvorfor hun har valgt at kaste sin kærlighed over Shapes by CeriX. Tag pænt imod hende!
- Navn: Gry
- Alder: 40 år
- Privat: Gift, mor til to drenge på 6 og 2 år
- Titel: Journalist
Hej Gry. Tak fordi du ville snakke med os! Det kan jo (desværre) være lidt grænseoverskridende at snakke om kosmetiske behandlinger. Det vil vi gerne lave om på, for der er jo ikke noget at skamme sig over. Og den skepsis og de fordomme, der ofte gør sig gældende, skyldes som regel uvidenhed. Så tak for at have modet til tale åbent om skønhed og kosmetiske behandlinger! Det betyder meget – og vil uden tvivl være en stor hjælp for andre, der overvejer at få behandlinger. Det er jo vigtigt, at vi deler, så andre mænd og kvinder, der overvejer, vælger behandlinger og klinikker på et oplyst grundlag!
Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?
Jeg er 40 år og bor med min mand og vores to drenge på 6 og 2 år på Christianshavn. Jeg er kandidat i journalistik og filosofi, og jeg arbejder som selvstændig journalist.
Hvor har du fået interessen for skønhed fra?
Min mor og i særdeleshed min seks år ældre søster.
Hvad er selvomsorg for dig?
At fylde karbadet, dæmpe lyset, på med hårkur og ansigtmaske og en god lydbog eller podcast.
Beskriv din skønhedsrutine?
Om morgenen starter jeg med koldt vand i hovedet, efterfulgt af en nænsom rens og så Weledas Skin Food, da jeg har tendens til tør hud. Til daglig bruger jeg Mesoestetic Melan 130 pigment control, en god børste til brynene og så farve, Terry Baum de Rose til kinder og læber og mascara.
Hvad bliver du inspireret af i forhold til skønhed?
Min søster, serier og Instagram.
Hvad er din holdning til kosmetiske skønhedsbehandlinger?
Din krop dit valg.
Har du erfaring med at få lavet skønhedsbehandlinger eller andet kosmetisk?
Jeg har tidligere prøvet Cooltech fedtfrysning med fantastisk resultat.
Hvorfor har du valgt Shapes by CeriX-behandlingen?
Jeg er forfængelig, og mit udseende har været vigtigt for mig, men da jeg fik min første søn, fik en rygskade og begyndte at tage på sammenlagt med meget lidt søvn, røg udseendet helt i baggrunden. Siden er der kommet endnu en dreng til og endnu flere søvnløse nætter og sorte rander, rynker og træthed. Jeg kunne ikke længere rigtig genkende mig selv, når jeg så mig i spejlet.
De behandlinger, jeg har fået, har gjort, at jeg igen kan genkende mig selv.
Hvilken behandling har du været mest glad for?
Det er virkelig svært, men PRX peelingen og skinbooster har nok været det bedste, fordi min hud er blevet så flot, og jeg ser pludselig ud som om, at jeg rent faktisk har fået min nattesøvn de sidste seks år, selvom det langt fra er tilfældet.
Har du en skønhedsrutine, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas?
En god fugtighedscreme og lash serum.
Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til noget som det her?
Fordi jeg kender til CeriX og ved, at resultatet bliver naturligt, og jeg var sikker på, at I kunne hjælpe mig med igen at kunne genkende mig selv.
Og de hurtige
- Hvad er skønhed for dig? Selvtillid og lækker hud
- Hvad er din go-to skønhedsrutine? Rens og fugt og nu også PRX-T33 peeling, Skinbooster og en lille smule botox
- Hvad har du altid i tasken? Tinted lip balm og en øjenbrynspen
- Dit bedste skønhedstip? Fugt og CeriX!
- Din yndlingsbehandling? Skinbooster
- Din næste behandling? PRX-T33 peeling