Hvad er PolyPhil lakseDNA behandling, og hvordan virker det?
PolyPhil er en avanceret injektionsbehandling, der arbejder med hudens naturlige fornyelsesprocesser. Produktet indeholder polynukleotider udvundet fra laksesperm via High Purification Technology (HPT). Disse naturlige molekyler stimulerer kroppens fibroblaster – de celler, der producerer kollagen og elastin – hvilket styrker hudens struktur, forbedrer elasticiteten og tilfører fugt. Resultatet er en sundere, mere ungdommelig glød. Behandlingen findes i forskellige varianter: PolyPhil og PolyPhil Eye, som fokuserer på hudforyngelse og elasticitet, samt PolyPhil Next, der også indeholder hyaluronsyre og mannitol for ekstra fugt og beskyttelse mod nedbrydning af hudens egen hyaluronsyre.
Hvem kan have glæde af behandlingen?
PolyPhil lakseDNA er velegnet til både yngre og mere moden hud. Hos den modne hud kan behandlingen reducere fine linjer, genskabe fasthed og forbedre hudens overordnede struktur. For yngre hud fungerer den som en forebyggende behandling, der bremser de tidlige tegn på aldring. Den er også effektiv til at udjævne hudtonen og reducere synligheden af ar, eksempelvis efter akne.
Selve behandlingen
Behandlingen starter med, at huden renses og desinficeres, hvorefter PolyPhil injiceres med en meget fin nål. Hele processen tager typisk 15-30 minutter. De fleste oplever kun en let svie, men vi kan altid tilbyde bedøvende creme for ekstra komfort. For at opnå det bedste resultat anbefaler vi et forløb på tre til fire behandlinger med 1-3 ugers mellemrum. Det endelige resultat ses oftest først efter fire uger, da hudens regenerering tager tid, og mange vælger at vedligeholde effekten med en enkelt behandling cirka hver sjette måned.
Gør behandlingen ondt?
De fleste oplever PolyPhil som en meget skånsom behandling. Selve injektionen kan give en let svie eller prikken i huden, men ubehaget er som regel minimalt og kortvarigt. Vi bruger en meget fin nål, og hvis du ønsker det, kan vi påføre et tyndt lag bedøvende creme inden behandlingen, så behandlingen føles så behagelig som muligt. Vores vigtigste opgave er, at du føler dig tryg hele vejen igennem.
Efter behandlingen
Allerede kort tid efter behandlingen kan huden føles mere fugtmættet og frisk, men den fulde effekt udvikler sig gradvist over en til tre måneder, efterhånden som hudens kollagen- og elastinproduktion stimuleres. Efter behandlingen kan der forekomme let hævelse, ømhed eller små blå mærker i det behandlede område, som forsvinder af sig selv inden for få dage. Infektioner og allergiske reaktioner er meget sjældne, men kan forekomme. Behandling tæt på læberne kan i enkelte tilfælde udløse forkølelsessår hos personer med tendens til herpes udbrud.
Vi anbefaler at undgå make-up de første fire timer og at lade være med at trykke eller massere området. Hård fysisk aktivitet bør undgås det første døgn, og ved behandling i ansigtet kan du med fordel sove med hovedet hævet de første to nætter for at mindske hævelse. Har du fiskeallergi, er gravid, ammer, har en aktiv infektion eller hudsygdom i området, eller er allergisk over for ingredienserne, bør behandlingen ikke udføres. For at optimere og forlænge effekten anbefaler vi at supplere med Treatment Enhancer-serum morgen og aften som en del af din hudplejerutine.