Hos CeriX arbejder vi hver dag for at hjælpe vores patienter med at få et bedre liv og opfylde deres ønsker til deres kroppe. Vores brystreducerende behandlinger er relativt simple. Selve behandlingen tager typisk 2-3 timer og kan både udføres med eller uden et komplementerende brystløft. Nedenfor kan du læse mere om selve behandlingsforløbet.
FORUNDERSØGELSE
Før du kan få foretaget en brystreduktion, vil du først skulle ind til vores obligatoriske forundersøgelse med en af vores plastikkirurger. Her vil I tale om dine ønsker og forventninger, og kirurgen vil vurdere, hvilken operationstype der bedst vil imødekomme dine behov.
I denne fase vil vi også bruge vores erfaring til at give dig et billede af, hvad du kan forvente dig af det endelige resultat. For os er det afgørende ikke at give vores patienter falske forhåbninger, så hvis vi mener, at du har for store forventninger, vil vi også påpege det.
HVOR STOR SKAL BRYSTREDUKTIONEN VÆRE?
En af de ting, som vi vil komme ind på til forundersøgelsen, og som du også bør gøre dig nogle tanker om inden behandlingen, er hvor stor en brystreduktion du gerne vil have. For nogle kan fjernelse af et beskedent mængde væv være tilstrækkeligt, mens andre måske ønsker en mere markant reduktion.
Det er yderst individuelt, hvad der anses for at være den optimale størrelse, og det afhænger af dine personlige ønsker samt din krops proportioner.
Det er vigtigt at overveje din nuværende bryststørrelse, din højde, og din kropsbygning. For eksempel, hvis du er meget petit, kan en større reduktion give en mere proportionel figur.
Bredden på din brystkasse spiller også en rolle i beslutningsprocessen, da det handler om at skabe en harmonisk balance mellem din bryststørrelse og din kropsform.
KONTRAINDIKATIONER
Selvom vi kan tilbyder behandlinger til langt de fleste, så er der visse betingelser, som kan forhindre dig i at få en brystreduktion, herunder:
- Hvis du har et BMI over 30
- Hvis du har fået konstateret sygdomme i hjertet, kredsløbet, eller lungerne
- Hvis du tidligere har haft alvorlige komplikationer ved narkose
- Hvis du har type 1 diabetes
- Hvis du har epilepsi med anfald
SELVE BRYSTREDUKTIONS-OPERATIONEN
Vores brystreducerende operationer foregår på CeriX Privathospital i Hellerup. Her vil du blive mødt af en af vores omsorgsfulde operationssygeplejersker. Herefter vil anæstesilægen og kirurgen hilse på dig. Du vil blive spurgt, om du har fastet, og om du har nogen allergier. Kirurgen vil markere på din krop, hvor og hvordan vævet skal fjernes for at opnå det ønskede resultat.
Du vil derefter blive ført ind i operationsstuen, hvor vores anæstesilæge sørger for, at du falder i søvn. Selve brystreduktionen af dine bryster tager 2 til 3 timer, afhængig af omfanget af indgrebet. Ved behandlingen fjernes noget af dit brystvæv gennem et snit, der placeres omkring brystvorten og/eller under brystet. Hvor snittet lægges vil afhænge af den specifikke teknik, der anvendes til at opnå det bedste resultat.
EFTER BRYSTREDUKTIONSOPERATIONEN
Efter operationen vil du modtage grundig vejledning af både plastikkirurgen og sygeplejersken om, hvordan du bedst tager hånd om dig selv i helingsprocessen.
Dette inkluderer instruktioner om forholdsregler og svar på eventuelle spørgsmål for at sikre, at du føler dig tryg. Inden for det første døgn efter operationen vil kirurgen, der udførte indgrebet, kontakte dig. Du får også et direkte telefonnummer, så du altid kan kontakte os. Du vil også blive indkaldt til en opfølgningssession efter 10-14 dage, og yderligere en med plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen.