Hvordan virker behandlingen med Cosmelan peeling?
Cosmelan peeling anvendes til behandling af hormonel pigmentering, dvs. Melasma. Det er pigmenteringer, der kommer i større plamager. Det vil typisk være plamager i panden, omkring øjnene og det famøse ’overskæg’. Cosmelan Depigmentation påvirker melanindannelsen direkte og gør det således muligt at reducere hyperpigmenteringer effektivt, således at huden bliver mere ensartet, glat og får glød. Dette foregår ved at hæmme enzymet tyrosinase, som medvirker til dannelse af pigment (Melanin). Cosmelan behandling er kendt verden over for dens effektivitet og høje sikkerhedsmargin, og behandlingen kan anvendes på alle hudtyper, hele året rundt.
Før behandlingen med Cosmelan peeling
Forud for din behandling med Cosmelan peeling, kommer du til en gratis
konsultation på én af vores klinikker, hvor vi gennemgår behandlingen og sikrer, at du er egnet til behandlingen. Undgå gerne soleksponering i ca. en måned før behandlingen samt brug af selvbruner og spraytan lige op til behandlingen.
Selve behandlingen mod Melasma
Cosmelan peeling er en medicinsk maske, som smøres på huden i ansigtet. Masken er brun og tørrer ind ca. 1 time efter påføring.
Selve behandlingen foregår i 2 trin, hvor trin 1 foregår på én af vores klinikker, mens trin 2 foregår hjemme hos dig selv.
Trin 1 (klinikken): Cosmelan Depigmentation programmet indeholder en effektiv pigmentreducerende maske ”Cosmelan 1”. Masken påføres på klinikken, og skal forblive på huden i ca. 10 timer, hvorefter den vaskes af.
Trin 2 (vedligeholdelse derhjemme): ”Cosmelan 2” virker ved at reducere pigmenteringerne yderligere. Samtidig forhindrer Cosmelan 2 dannelsen af nye mørke pletter.
Efter behandlingen
7-10 dage efter opstart med Cosmelan Depigmentation behandlingen vil der ses en tydelig forbedring af farveforskellene i huden. Huden bliver mere ensartet og fornyet. Efter 7-8 uger (lidt længere tid for mørkere hudtyper) opnås maksimalt resultat. Man kommer ind til kontrol efter omkring 90 dage, hvor der laves en touch up ved behov, og behandlingen afsluttes først efter 180 dage. Udover reduktion af farveforskellene i huden reducerer Cosmelan talg- og fedtproduktionen og mindsker porerne i huden. Cosmelan peeling er derfor også meget effektiv til acneplaget hud med pigmenteringer.
Hvor lang tid holder resultatet af peelingen?
I 99% af tilfældene forsvinder pigmentpletterne, og behandlingen giver forbedringer på 95%. Resultatet af pigmentfjernelse afhænger dog i meget høj grad af din livsstil og adfærd. Opholder du dig f.eks. i solen i længere tid ad gangen, er det meget vigtigt, at du husker at bruge solcreme og hat, så du aktivt forebygger processen. Derudover kan du bruge en række forskellige produkter til at hæmme produktionen af Melanin, så der ikke kommer så meget pigment i fremtiden. Det er meget individuelt, hvorvidt det er nødvendigt at gentage behandling med Cosmelan peeling. Det afhænger af din hormonelle balance samt soladfærd. I langt de fleste tilfælde ser vi rigtig fin holdbarhed, så længe man tager sine forholdsregler i forhold til solen.
Gør Cosmelan peeling ondt?
Behandling med Cosmelan peeling gør ikke ondt. Lige efter behandlingen og op til 10 dage efter kan huden være rød, tør, stram og kan skalle af. Det er helt normalt, og de efterfølgende 6 til 8 uger efter, du har fået lagt masken, skal du køre et komplet forløb derhjemme, hvor du bruger en kombination af peeling, fugt og solcreme for at trække pigmentet yderligere op af hudens overflade. På den måde jævnes hudtonen, så den bliver mere ensartet. Det er den mest effektive og populære behandling af Melasma.