Når man bliver ældre mister mange ofte elastikken i huden, hvilket gør man kan få slap hud diverse steder. Andre kan have svært ved at få strammet den sidste løse hud op man døjer med, på trods af mange ture i fitnesscentret. Renuvion er en teknik som går ind og opstrammer løs og slap hud, og giver et strammere og mere spændstigt resultat. Det er desuden en god kombination til fedtsugning, hvor man først går ind og fjerner de genstridige fedtdepoter, for bagefter at opstramme huden med Renuvion.
Forundersøgelse
Dit forløb vil altid starte med en forundersøgelse hos én af vores dygtige plastikkirurger. Her taler du med kirurgen om dine ønsker og forventninger, og du får en grundigt gennemgang af dine muligheder og processen ved Renuvion, så I sammen kan finde den bedste løsning til dig.
Kontraindikationer
Vi kan ikke foretage Renuvion, hvis du har:
- BMI over 30
- Sygdomme i hjerte, kredsløb og lunger
- Tidligere alvorlige komplikationer ved narkose
- Epilepsi med anfald
- Har været igennem et forløb med massivt vægt tab, eller efter kirurgi for overvægt.
- Tidligere fedtsuget
Selve operationen
Du skal faste 6 timer inden dit mødetidspunkt, du må drikke vand eller tynd saft indtil 2 timer inden du kommer. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og der anvendes den mest skånsomme og effektive teknik. Operationens varighed afhænger af området og om der samtidig skal foretages fedtsugning i forbindelse med Renuvion. Der laves nogle meget små incisioner (huller) i huden hvorigennem termobehandlingen med Renuvion foretages. Efter operationen får du en komprimerende bandage på, som du skal anvende i 6 uger.
Efter operationen
Når operationen er slut, kan du tage hjem umiddelbart efter du er vågen og klar og du opfylder vores opvågningskriterier. Inden du tager hjem bliver du grundigt informeret af plastikkirurgen og sygeplejersken, som gennemgår forholdsregler i tiden efter operationen og svarer på spørgsmål, så du føler dig helt tryg. Derudover kontakter vi dig i løbet af de første dage, og du har hele tiden et direkte nummer, du kan komme igennem til os på 24/7. Du kan derfor føle dig tryg i hele forløbet.
Efter ca. 10-14 dage kommer du til opfølgning hos en sygeplejerske i ambulatoriet. Du vil blive tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen igen ca. 3 måneder efter operationen.
Det endelige resultat ses efter 6-9 måneder. Den kortvarige opvarmning af huden skal have lov at virke og bindevævet skal have lov til at trække sig sammen. Efter de 6-9 måneder, er resultatet holdbart og her er det den naturlige ældningsproces som fortsætter.
Forholdsregler efter Renuvion
Du kan genoptage dit arbejde ca. 1 uge efter operationen. I den første tid efter Renuvion skal du sørge for at få rigelig hvile og tillade kroppen at bruge energi på restitution. Du kan drikke og spise som du plejer, men undgå alkohol og tobak.
Du bør ikke dyrke hård motion de første 4-6 uger, men det er en god ide at bevæge sig, f.eks. gå korte ture. Der kan opstå yderligere hævelse af området, når du er aktiv, det er derfor, at du anvender den komprimerende bandage, som du bliver instrueret i.