Hvordan virker behandlingen med profhilo på halsen?
Profhilo adskiller sig fra både filler og traditionel mesoterapi ved sin særlige sammensætning og virkemåde. Den består af ren, stabiliseret hyaluronsyre, som injiceres i små mængder under huden. Herfra spreder den sig og arbejder i hele vævet, hvor den øger fugtniveauet og aktiverer hudens egne reparationsprocesser.
På halsen placeres injektionerne strategisk i et mønster, der sikrer jævn fordeling og maksimal effekt. Behandlingen er hurtig, stort set smertefri og kræver ingen særlig forberedelse eller downtime – du kan gå direkte videre med din dag.
Efter første behandling vil huden ofte føles mere spændstig og fugtmættet. Det fulde resultat ses efter 2 behandlinger med 4 ugers mellemrum, og effekten holder typisk i 6-9 måneder. Profhilo giver ikke volumen, men forbedrer hudens struktur, fasthed og elasticitet på en måde, der føles naturlig og tro mod dit udtryk.
Hos CeriX skræddersyr vi behandlingsforløbet efter din hud og dine behov, så du opnår et smukt og harmonisk resultat – og en hals, der føles lige så vital som resten af dig.
Før profhilo behandlingen
Inden din behandling med Profhilo kommer du til konsultation, hvor du modtager mundtlig såvel som skriftlig information om behandlingen. Her tilrettelægger vi ligeledes en individuel behandlingsplan, som tager udgangspunkt i din alder, hudstruktur og -kvalitet. Der skal gå mindst 48 timer, inden du kan få foretaget selve behandlingen. Er du gravid eller ammer, kan vi ikke behandle dig med Profhilo.
Selve behandlingen
Behandlingen består af punktvis injektion af Profhilo. Antallet af injektioner afhænger af det specifikke behandlingsområde. Behandlingen udføres dog efter en særlig teknik, så gelen fordeles jævnt i hele området. For optimalt resultat, anbefales 2 behandlinger med 4 ugers mellemrum.
Efter behandlingen med profhilo
Efter behandlingen kan du opleve let rødmen, let hævelse, blå mærke og små buler i de injicerede punkter. De små buler ved indstiksstedet vil udjævnes i løbet af 12-24 timer.
Profhilo integreres i vævet umiddelbart efter behandlingen, og allerede 3 til 4 uger efter behandling vil du opleve synlig forskel på din hudkvalitet og elasticitet. Efter anden behandling opleves yderligere boost til huden, som resulterer i en langt glattere og mere elastisk hud i området.
Hvor lang tid holder resultatet af Profhilo behandlingen?
Behandlingens holdbarhed afhænger i høj grad af hudens tilstand, alder samt område. I de fleste tilfælde skal behandlingen vedligeholdes med en årlig behandling – eller hver 6. til 8. måned.