Hårfri for altid med laserlys
Permanent hårfjerning er en proces, og selvom der måske er lang tid til den næste ferie eller den næste store fest, hvor de bare ben skal vises frem, er det ikke for tidligt at begynde, hvis du gerne vil i gang med permanent hårfjerning
7.718 gange eller 1.733 timer svarende til 72 dage. Det er antallet af timer eller dage, en kvinde i gennemsnit bruger på at barbere ben på et helt liv. Netop tid er for de fleste en mangelvare. Mange tyer derfor til laserlys og mere permanente løsninger, som frigiver både tid og besvær brugt på at vokse, epilere eller barbere uønsket hår væk.
I denne artikel fortæller Rie LeClaire-Rosenblum om permanent hårfjerning. Rie er kosmetisk sygeplejerske og ejer af CeriX, hvor netop permanent hårfjerning med laser er én af de mest populære behandlinger.
”Det er en behandling, som faktisk henvender sig til både mænd og kvinder, der har fået nok af at skrabe hver eller hver anden dag og de deraf følgende rifter, indgroede hår og hudirritationer. Mænd og kvinder, som egentlig bare gerne vil slippe for tiden og smerten med voks eller epilering”
Hvor kvinder især får fjernet hårene på benene, under armene og endda i ansigtet, er særligt hårfjerning på ryggen et populært område blandt mænd.
Hårfri med laserlys
Permanent hårfjerning foregår mere specifikt med dét, der kaldes IPL: Intenst Pulserende Lys. Det er en teknologi, som fjerner hårene og virker permanent, fordi lys og varme ødelægger hårsækkene. Det er hårets pigment, som optager lyset, og derfor virker behandlingen kun på mørke hår i vækst.
”Hver hårsæk har sin egen vækstcyklus, hvilket betyder, at kun ca. 20% af vores hår er aktive lige nu, og lyset fra IPL kan kun fjerne hår i vækstfasen. Derfor kræves normalt 6 til 8 behandlinger, før du er helt hårfri. Det gode ved denne behandling er, at du må barbere dig, lige så tosset du vil. Behandlingerne virker faktisk bedst, hvis man er helt nybarberet, da laseren så kan ramme selve hårsækken mere præcist”
Selvom de fleste af os gemmer kroppen væk i lag-på-lag og varme klæder, når vi rammer de mørke måneder, er efterår og vinter faktisk et helt perfekt tidspunkt at starte et forløb med permanent hårfjerning, da du ikke må være for mørk i huden ved behandling. Er huden mørk, vil lyset nemlig påvirkes af det pigment, vi har i huden – og ikke 100% fokusere på hårsækken. Derfor er permanent hårfjerning med laser, da også i ekstra høj kurs i efterårsmånederne.
”Permanent hårfjerning er en temmelig populær behandling i perioden fra efterår til forår, da man så kan være klar til at gå sommeren i møde uden de generende hår”
Der findes rigtig mange apparater til laserbehandling på verdensplan. Nogle apparater er meget effektive med sikkerheden helt i top, mens andre apparater er mindre gennemtestede, hvilket Rie bekræfter: “Hos CeriX anvender vi ICON og diodelaser, som både er nogle af de dyreste og mest gennemtestede på markedet, hvilket sikrer de bedste og mest permanente resultater”.
Gå aldrig ned på udstyr
Det er måske lidt af en gammel kliché at sige, at man aldrig må gå ned på udstyr, men det betyder altså ikke, at det ikke stadig gør sig gældende. Noget, som Rie bekræfter
”Vi oplever en stigende tendens til, at klinikker, der ikke er registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed, laver hårfjerning med laser. Behandlingerne udføres tilmed ofte med apparater af tvivlsom kvalitet. Som kunde risikerer du således at ende med et uheldigt resultat uden permanent effekt”.
Der er nemlig meget stor forskel på de apparater, der benyttes. Nogle apparater er f.eks. slet ikke kraftige nok til at destruere hårsækkene. De giver i stedet håret et ’chok’, så det slipper hårsækken. På den måde ser det måske ud som om, det virker, men hårsækken er fortsat intakt og aktiv, så den vil blot danne nye hår igen, når vækstfasen bliver aktiv. Med disse apparater går håret med andre ord i ‘dvale’ indtil næste vækstfase – og du får således ingen permanent reduktion. Det gør du til gengæld med de apparater, vi tilbyder, som ødelægger hårsækken, så der ikke kommer nye hår.
Man må lide…
Vælger du at kaste dig ud i permanent hårfjerning med laser, skal du først til en konsultation med synlige hår hos en kosmetisk sygeplejerske, hvor der bliver gået grundigt til værks
”Sygeplejersken bruger blandt andet et foto til at zoome ind på hud og hår, ligesom hun løber et spørgeskema igennem, så hun har det fulde overblik over din helbredssituation. Sygeplejersken understreger desuden vigtigheden af, at du undgår sol og selvbruner i tiden op til og efter hver behandling”, fortæller Rie.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det gamle mundheld om, at man må lide for skønheden, også gælder permanent hårfjerning med laser, svarer Rie
”De fleste oplever, at det niver en smule. Ikke sådan, at det ikke er til at holde ud. Det er heldigvis hurtigt overstået, og du kan sagtens gå direkte på arbejde bagefter – uden rødme eller knopper. Smerteniveauet afhænger for kvinder også af cyklus – du kan være mere ømskindet, hvis du er præmenstruel”.
Hårfjerning skiller vandene
Kosmetiske behandlinger og i særdeleshed permanent hårfjerning er et emne, som ofte skiller vandene. Hvad angår permanent hårfjerning, kan der næsten gå kønspolitik i debatten om, hvorvidt der må være hår under armene, på benene eller ej. Det er en debat, vi hos CeriX, ikke går ind i. Fra et behandlerperspektiv understreger Rie dog vigtigheden af ikke at skabe et behov, der ikke er tilstede
”Det allervigtigste er, at den enkelte vælger at gøre lige præcis dét, der føles rigtigt. Hvad end vi udfører kosmetiske behandlinger eller kirurgi, behandler vi altid ud fra en helt grundlæggende filosofi om, at ’less is more’. Det må aldrig være et freakshow, men forandringer skabt med små, diskrete behandlinger. Og hvis man som mand eller kvinde får mere overskud (eller tid) af at få lidt hjælp til at blive hårene kvit, hjælper vi gerne lidt på vej!”.
At koble permanent hårfjerning og (køns)politik er måske også et udtryk for en tendens til at overkomplicere selv de mest banale udfordringer, f.eks. uønsket hår, som relativt let og simpelt kan fjernes ved hjælp af permanent hårfjerning
”De fleste kan nok nikke genkendende til i mange år at have vokset og barberet hårene væk. Det er ligeså normalt som at få klippet håret på hovedet. Vi tweaker os selv her og der, ligesom makeup f.eks. Det har de fleste det rigtig fint med. Man er god, som man er. Men det er også okay at gøre nogle ting for sig selv, som glæder én, også selvom det er overfladejusteringer”