Selve behandlingen af blod-og karsprængninger med sklerosering varer normalt omkring 30 minutter. Du kan tage direkte tilbage på arbejdet eller fortsætte med dine daglige gøremål efter behandlingen. Antallet af behandlinger afhænger helt af antallet af blodsprængninger og hvor mange, man ønsker fjernet. Typisk bør du forvente 1-3 behandlinger med et interval på ca. 8 uger mellem hver behandling, for at opnå det bedste resultat.
Sklerosering foregår med en lille tynd nål. Stikket mærker man stort set ikke, men det kan svie en smule, når produktet sprøjtes ind. Nogle synes, det klør de første par dage, men man får en kompressionsforbinding på, som sikrer, at karrene ikke udvider sig igen. Du skal undgå træning og motion de første fire dage, så blodgennemstrømningen ikke øges.