Tilbage til oversigten
Botox, Hudpleje, Nyhed, Peeling, Restylane, Skønhed

Shapes by CeriX: Heidi, 55 år, administrativ medarbejder, mor til to og nyslået mormor

I starten af sommeren startede Heidi i et forløb hos CeriX, fordi hun ønskede at opnå et mere velplejet udseende svarende til sin alder og følelsen af at være frisk og fuld af energi indeni. Hun ønskede især at komme de dybe rynker til livs og give huden lidt velfortjent forkælelse. Netop derfor var hun den perfekte kandidat til Shape-behandling hos CeriX

Shapes by CeriX består af flere behandlinger, som tilsammen booster, konturerer og plejer huden dybt både udefra og indefra med PRX-T33 peeling, Skinbooster og filler.

Det naturlige skønhedsideal

At der gøres brug af flere forskellige behandlinger, gør det muligt at opnå et resultat, hvor det er synligt, at der er sket noget, men ikke nødvendigvis hvad – de naturlige træk fremstår tydeligere, og gløden er smukkere end tidligere.

Shapes by CeriX vidner om, at kosmetiske behandlinger ikke længere er enten eller.

I mange år har der (desværre) været en del fokus på de helt ekstreme tilfælde og på de overdrevne resultater. Sådan er det ikke mere. I dag får de naturlige resultater heldigvis langt større opmærksomhed. Det betyder også, at det pludselig er helt okay at prioritere sin egen skønhed og få kosmetiske behandlinger blandt ”almindelige” mænd og kvinder. Netop historierne om de naturlige resultater fortjener taletid!

Det var introduktionen. Nu skal Heidi have ordet. Heidi er én af de kvinder, der har valgt at prioritere sin skønhed fra inderst til yderst. Tag pænt imod hende!

  • Navn: Heidi
  • Alder: 55 år
  • Privat: Single, mor til to døtre på 23 og 26 år
  • Titel: Administrativ medarbejder

Hej Heidi. Tak fordi du ville snakke med os! Det kan jo (desværre) være lidt grænseoverskridende at snakke om kosmetiske behandlinger. Det vil vi gerne lave om på, for der er jo ikke noget at skamme sig over. Og den skepsis og de fordomme, der ofte gør sig gældende, skyldes som regel uvidenhed. Så tak for at have modet til tale åbent om skønhed og kosmetiske behandlinger! Det betyder meget – og vil uden tvivl være en stor hjælp for andre, der overvejer at få behandlinger. Det er jo vigtigt, at vi deler, så andre mænd og kvinder, der overvejer, vælger behandlinger og klinikker på et oplyst grundlag!

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg er 55 år, opvokset på Grønland, men har de seneste 25 år boet på Frederiksberg. Jeg er oprindelig uddannet frisør, men følte ikke helt det var mig. Derfor arbejdede jeg i en periode som projektleder i rejsebranchen og senere med kundeservice i den finansielle sektor, mens jeg i dag arbejder som administrativ medarbejder hos HKI. Her hjælper vi folk igang med arbejde – og arbejder ud fra mottoet om, at alle har ret til et arbejdsliv, uanset hvad livet byder af problemer. Jeg bor alene på Frederiksberg i en andelslejlighed i nærheden af både mine forældre, mine to voksne piger og mit skønne barnebarn. Min familie betyder alt!

Hvor har du fået interessen for skønhed fra?

Interessen for skønhed har altid været en del af mig.

Interessen for kosmetiske behandlinger er dog steget i takt med alderen – og et øget kendskab til mulighederne for at minimere de dybe rynker, som er kommet med tiden.

På dåbsattesten er jeg vist også ved at være én af de ældre, men det er jeg ikke i hverken sind eller udseende.

Hvordan ser din hudplejerutine ud?

Jeg renser min hud hver morgen og aften, efterfulgt af lækre cremer fra Origins. Derudover bruger jeg Origins masker et par gange om måneden. Intet vildt.

Er der noget ved din hudplejerutine, du lægger særlig vægt på?

Det er vigtigt for mig at bruge naturlige produkter og en god natcreme!

Hvad er selvomsorg for dig?

Selvomsorg for mig er at gøre noget ud af mig selv. Det indebærer blandt andet at træne, at gå til frisøren og indimellem booke en tid til en lækker ansigtsbehandling. 

Beskriv din skønhedsrutine?

Jeg renser min hud godt og grundigt hver morgen og aften. Derudover drikker jeg vand med citron hver morgen, samt putter kollagen i min kaffe, som er godt for specielt huden.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver inspireret af diverse reklamer (tøj, makeup), influencers, heriblandt Caroline Fleming, veninder og mine døtre.

Hvad er din holdning til kosmetiske skønhedsbehandlinger?

Jeg synes, at folk skal gøre, hvad de har lyst til – til en vis grad naturligvis.

Så længe det ser naturligt ud, kan jeg godt forstå, at folk (inkl. mig selv) ønsker at finde det bedste frem i sig selv, uanset alder.

Når mulighederne er der, ser jeg ingen grund til ikke at gøre brug af det, hvis det er det, man ønsker. 

Har du erfaring med at få lavet skønhedsbehandlinger eller andet kosmetisk? Fortæl om dine tidligere erfaringer.

Jeg har fået lavet Botox i panden en enkel gang inden Shapes-behandlingen og været meget tilfreds med det.

Hvorfor skal du have lavet behandlingen? Hvad er din historie? Hvorfor er det vigtigt for dig?

Som tidligere beskrevet er jeg 55 år og ønsker at se ud, som jeg føler mig indeni; frisk og yngre end mine rynker røber mig til at være.

Jeg har i mange år haft en dyb bekymringsrynke, som jeg har været ked af, men efter at have fået øjnene op for kosmetiske behandlinger og ikke længere at anse det som værende et tabu at få lavet, har jeg ønsket at få det afprøvet.

For mig er det vigtigt, at jeg er tilfreds i egen krop, og at mit udseende stemmer overens med, hvordan jeg føler mig indeni.

03.cerix_30s_16x9.00_00_06_21.Still003

Hvilken behandling har du været mest glad for?

Jeg har helt klart været mest glad for filler i kæbepartiet, hvor jeg igen er kommet til at ligne mit yngre jeg. Det hele hænger ikke nedad længere.

Har du en skønhedsrutine/vane, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas?

Mit storforbrug af citroner til mit daglige indtag af vand med citron om morgenen samt gode cremer får mig til at føle mig godt tilpas!

Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til noget som det her?

Det er vigtigt for mig at være en del af dette for at bevise at sådanne behandlinger sagtens kan se naturlige ud.

Jeg ønsker at være med til at aflive tabuet om kosmetiske behandlinger – og være med til at vise, at det sagtens kan se naturligt ud.

At være bedste udgave af sig selv – med hjælp til det eller ej – er så vigtigt.

Og de hurtige

  • Hvad er skønhed for dig? At se frisk og naturlig ud
  • Din go-to skønhedsrutine? Ansigtsrens og gode, naturlige cremer
  • Hvad har du altid i tasken? Læbepromade, lipgloss og håndsprit
  • Dit bedste skønhedstip? Et glas lunkent vand med en hel presset citron i samt en lipgloss i tasken!
  • Din yndlingsbehandling? Skinbooster og filler
  • Din næste behandling? Helt klart filler i kæbepartiet, når denne trænger til en opfrisker

Udfyld kontaktformular og få en gratis konsultation