Tilbage til oversigten
Botox, Hudpleje, Nyhed, Peeling, Restylane, Skønhed

Shapes by CeriX: Julie, 42 år, sygeplejerske og mor til to

Ja tak til glød, liv og energi! En overskrift, der passer meget godt på Julie, som for nogle måneder siden startede i et forløb hos CeriX. Efter et stort vægttab ønskede Julie først og fremmest at gøre noget godt for sig selv. Hun drømte især om en mere ensartet hud, et mere friskt udseende og lidt færre af de begyndende fine linjer og rynker i ansigtet

At Julie ønskede et boost af huden, reduktion af rynker og rander under øjnene samt lidt fornyet glød gjorde hende til den perfekte kandidat til Shape-behandling hos CeriX.

Shapes by CeriX

Shapes by CeriX er en kombinationsbehandling, som både forbedrer hudens struktur med PRX-T33 peeling, fugter dybt indefra med Skinbooster og skaber fornyet fylde og konturerer med filler, f.eks. under øjnene, i læberne eller langs kæbelinjen og ’hamsterposerne’. Det er netop kombinationen af peeling, filler og Skinbooster, der gør forskellen i forhold til at opnå et resultat, hvor det er synligt, at der er sket noget, men ikke nødvendigvis hvad. Mantraet er ’less is more’, og målet er at få de naturlige træk og den indre glød til at fremstå tydeligere end tidligere.

Det naturlige look vinder frem

Med afsæt i ’less is more’-tilgangen er Shapes by CeriX-konceptet et godt eksempel på, at kosmetiske behandlinger ikke længere er enten eller. En ’sort-hvid’-opfattelse, der ellers har været herskende, når pilen pegede på den kosmetiske branche, hvor mange medier traditionelt har fremhævet de ekstreme tilfælde og overdrevne resultater. Sådan er det heldigvis ikke mere! I dag får de naturlige og vellykkede resultater langt mere taletid, og historierne om de naturlige resultater fylder efterhånden mere. Derfor skal I lære Julie meget bedre at kende. Julie er nemlig én af de kvinder, der har valgt at prioritere sin skønhed fra inderst til yderst. Tag pænt imod hende!

  • Navn: Julie
  • Alder: 42 år
  • Privat: Gift, mor til to børn
  • Titel: Sygeplejerske

Hej Julie. Tak fordi du ville snakke med os! Det kan jo (desværre) være lidt grænseoverskridende at snakke om kosmetiske behandlinger. Det vil vi gerne lave om på, for der er jo ikke noget at skamme sig over. Og den skepsis og de fordomme, der ofte gør sig gældende, skyldes som regel uvidenhed. Så tak for at have modet til tale åbent om skønhed og kosmetiske behandlinger! Det betyder meget – og vil uden tvivl være en stor hjælp for andre, der overvejer at få behandlinger. Det er jo vigtigt, at vi deler, så andre mænd og kvinder, der overvejer, vælger behandlinger og klinikker på et oplyst grundlag!

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg er 42 år og uddannet sygeplejerske. Jeg bor i Herlev sammen med min kæreste, vores to børn på henholdsvis 8 og 11 år samt vores hund. Jeg arbejder pt. som centersygeplejerske i Københavns kommune. 

Hvor har du fået interessen for skønhed fra?

Jeg ved faktisk ikke hvor den kommer fra, men fra jeg var en lille pige, har jeg altid syntes, at makeup, diverse pleje produkter samt styling var vildt spændende. Jeg kan huske, at jeg var medlem af en bogklub, hvor man hver måned fik en bog om et emne indenfor skønhed/pleje.

Hvordan ser din hudplejerutine ud?

Hver morgen rengør jeg min hud med Mircarelle Water. Derefter bruger jeg 3 forskellige slags sera, en ansigtscreme og altid solcreme 30+. Om aftenen renser jeg min makeup af med en facewash i badet. Efter badet bruger jeg igen serum og ansigtscreme. Derudover bruger jeg et vippeserum.

Er der noget ved din hudplejerutine, du lægger særlig vægt på?

Jeg er ret ”religiøs”, når det kommer til at sørge for at rense min makeup af.

Hvad er selvomsorg for dig?

At få tid til mig selv og gøre noget, som gør mig glad. At prioritere mig selv.

Beskriv din skønhedsrutine?

Hudpleje, makeup og styling af hår samt finde øreringe, som passer til mit tøj. Og altid lidt parfume!

Hvad bliver du inspireret af?

Skønhedsartikler på nettet og Facebook.

Hvad er din holdning til kosmetiske skønhedsbehandlinger?

Jeg synes, at man skal få det lavet, man selv har lyst til. Jeg synes, at det er skønt med så mange muligheder, der er for at forbedre sit udseende. 

Har du erfaring med at få lavet skønhedsbehandlinger eller andet kosmetisk? Fortæl om dine tidligere erfaringer.

Jeg har fået lavet permanent eyeliner, og så har jeg fået foretaget nogle plastikkirurgiske operationer. Bl.a. fjernelse af overskydende hud på mine øjenlåg.

Hvorfor skal du have lavet behandlingen? Hvad er din historie? Hvorfor er det vigtigt for dig?

Jeg har gennem de sidste par år haft et stort planlagt vægttab.

Efter mit vægttab synes jeg, at jeg pludselig havde mange rynker i mit ansigt, især ved munden.

Jeg begyndte at undersøge hvilke mulige behandlinger, der fandtes på markedet, og så fik jeg øjnene op for signaturbehandlingen hos CeriX.

03.cerix_30s_16x9.00_00_03_08.Still001

Hvilken behandling har du været mest glad for?

Jeg har været rigtig glad for forbedringen af min hudkvalitet med både peeling og Skinbooster, fjernelse af de mørke rander under øjnene samt botox, som også har fjernet min daglige hovedpine.

Har du en skønhedsrutine/vane, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas?

Hvis jeg har tiden til det, så er det at tage noget god musik og et glas rødvin med ud på badeværelset. Låse døren og tage et langt bad, barbere ben og få en hårkur. Derefter blive smut ind i creme og udføre min hudplejerutine. Evt. farve øjenbryn, hvis jeg trænger. Være helt uforstyrret!

Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til noget som det her?

Jeg synes, at det kunne være spændende at se hvad ”eksperterne” havde af bud på, hvad der skulle gøres for at give mig et friskere og lidt yngre look.

Jeg er ikke sikker på. at jeg havde haft modet til at prøve alle disse forskellige behandlinger uden denne mulighed for en samlet ”signaturpakke”.

Og de hurtige

  • Hvad er skønhed for dig? At være tilfreds med sit spejlbillede
  • Din go-to skønhedsrutine? Jeg forlader aldrig mit hus uden makeup. Det får mig til at føle mig godt tilpas og pæn
  • Hvad har du altid i tasken? Lidt farve til læberne og en neglefil
  • Dit bedste skønhedstip? Farve på vipper og bryn, en god BB creme og lidt farve på læberne
  • Din yndlingsbehandling? En ansigtsbehandling inkl. ansigtsmassage
  • Din næste behandling? Botox og endnu en operation for tunge øjenlåg

Udfyld kontaktformular og få en gratis konsultation