Tilbage til oversigten
Hudpleje

Bruger du solcreme året rundt?

Sommeren nærmer sig, en årstid de fleste ser frem til! Men det er også en årstid hvor vores hud bliver ekstra eksponeret for solens stråler og derfor er solcreme et must. Faktisk bør du bruge solcreme året rundt for at beskytte din hud, da vi bliver udsat for solens UV-stråling hele året. 

Ved brug af en god solcreme, kan man forebygge tidlig aldring, pigmentforandringer og ikke mindst solskoldning. Det er så vigtigt at passe på sin hud og beskytte den mod skadelige UVA- og UVB-stråler, som vi især eksponeres for om sommeren hvor UV-indekset er højt.

UVA-strålerne kan du ikke mærke, og de forårsager hverken rødme eller solbrænding, men penetrerer dybt ind i huden og giver rynker, mens UVB-strålerne er skyld i når du bliver solskoldet. Selvom du skal passe på disse stråler, er det også vigtigt at huske, at solen også er en af vores vigtigste kilder til D-vitamin. Du skal derfor ikke undgå at gå udenfor blot fordi solen skinner, så længe du sørger for at passe og pleje din hud med en god solcreme inden.

Bliver jeg stadig brun, selvom jeg bruger en høj faktor?

Mange tror misforstået, at man ikke bliver brun ved brug af solcreme. Men det gør man! Også ved brug af en høj faktor (SPF), det kan dog tage lidt længere tid at få farve med en højere faktor, til gengæld passer du bedre på din hud og får et flottere resultat. Hvilken faktor du skal bruge afhænger af din hudtype og hvor nemt du har ved at blive forbrændt eller solskoldet. Dog vil det altid være en god idé at bruge faktor 30-50 uanset om du opholder dig i Danmark eller i udlandet, men det handler lige så meget om mængden af solcreme du bruger. Det er vigtigt altid at lægge et jævnt lag fordelt på hele kroppen og i ansigtet.

Hvor ofte skal jeg bruge solcreme?

Vi anbefaler, at man bruger solcreme hver dag, året rundt. Mange dagcremer fås med solfaktor i, hvilket er en god måde at sikre sin hud på samtidig med, at man får den nødvendige fugt og pleje.

Opholder du dig ude i solen en hel dag, f.eks. ifbm. sommerferie, bør du som udgangspunkt smøre dig ind i solcreme hver anden time, eller regelmæssig påføring efter du har været i vandet og lign. Læg altid et godt og jævnt lag og husk alle områder – også nakke, fødder og ører som man nemt kommer til at glemme.

 

Solcreme

SkinCeuticals

Har du brug for råd og vejledning til at vælge den rigtige solcreme, som passer til din hudtype? Hos CeriX forhandler vi de bedste produkter fra SkinCeuticals, som er avanceret hudpleje bestående af rene, aktive ingredienser der klinisk bevist har en effekt og trænger optimalt ind i huden.

SkinCeuticals’ solcremer giver en bredspektret og effektiv beskyttelse, samtidig med at de hjælper med at ensarte hudtonen, absorberer talg, fugter og plejer selv de mest sensitive hudtyper.

Har du været glemsom med solcremen gennem årene? Så kan CeriX stadig hjælpe dig. Vi tilbyder både rynkebehandlinger i form af Botox og forskellige behandlinger mod pigmentforandringer.

Læs om rynkebehandling eller om pigmentfjernelse.

Udover solcremer forhandler vi også en lang række andre hudplejeprodukter, heriblandt rens, toner og serum. En god hudplejerutine er alfa omega og noget alle har brug for. Der er dog forskel på hvad den enkelte har brug for, her spiller alder, hudtype og hudens tilstand blandt andet ind. SkinCeuticals sortiment dækker over forskellige kategorier: Rensepleje, toner, fugtpleje, forebygge, beskytte og korrigere. Sortimentet er bredt og kan afhjælpe mange forskellige udfordringer man måtte have og ikke mindst beskytte og bevare en sund hud.

Ønsker du at blive klogere på din hudtype og hvad din hud har brug for? Kig forbi din nærmeste CeriX klinik og få den helt rette rådgivning og vejledning. 

God sommer fra Team CeriX ☀️