Stemform® Brystforstørrelse med egne stamceller er den ideelle løsning til dig som drømmer om et naturligt resultat, uden brug af kunstige implantater, og giver et permanent resultat efter bare en enkelt operation.
FORUNDERSØGELSE FØR BFO MED STAMCELLER
Inden beslutningen om en brystforstørrelse med stamceller, kommer du til en forundersøgelse hos en af vores dygtige plastikkirurger. Her taler du med kirurgen om dine forventninger, kirurgen vurderer, hvad der vil passe bedst til din kropstype, hvorfra fedtet skal tages og du får en grundig gennemgang af dine muligheder. Ud fra dine forventninger og kirurgens anbefalinger planlægger I sammen din operation.
KONTRAINDIKATIONER
Du kan ikke få en brystforstørrende operation, hvis du har:
- BMI over 30
- Sygdomme i hjerte, kredsløb og lunger
- Tidligere alvorlige komplikationer ved narkose
- Type 1 diabetes
- Epilepsi med anfald
SELVE OPERATIONEN
Selve operationen foregår ved, at du bliver indlagt på CeriX Privathospital i Hellerup. Her bliver du modtaget af vores sygeplejerske, og efterfølgende kommer narkoselægen og kirurgen ind og hilser på dig. Du vil bl.a. blive hørt, om du har fastet, og om du har nogle allergier. Derefter tegner kirurgen på dig i forhold til, hvor fedtet skal høstes fra og genplaceres. Til sidst kommer du ind på operationsstuen, hvor du bliver lagt til at sove af narkoselægen.
Fedttransplantationen i forbindelse med en brystoperation med eget fedt foretages via minimale ”indgange”, hvor igennem der suges fedt fra lokaliserede depoter på kroppen evt. på mave, flanker og lår. Efter dette bliver fedtet transplanteret til brysterne. En brystforstørrende operation med stamceller, vil som udgangspunkt kun kræve én enkelt operation, som giver et naturligt og varigt resultat. Herefter er det kroppens naturlige ældningsproces som fortsætter.
Vælger du en brystforstørrende operation med stamceller hos CeriX får du:
- Naturligt og harmonisk resultat
- Fuld diskretion
- Kun erfarne plastikkirurger
EFTER OPERATIONEN
Inden du skal hjem igen, bliver du grundigt informeret af plastikkirurgen og sygeplejersken, som gennemgår forholdsregler i tiden efter operationen og svarer på eventuelle spørgsmål, så du føler dig tryg. Derudover taler du med den kirurg, der opererede dig, inden for det første døgn, og du har hele tiden et direkte nummer, du kan komme igennem til os på – 24/7. Du kan derfor føle dig tryg i hele forløbet. Du vil blive tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen efter operationen og ligeledes til opfølgning 3-6 måneder efter operationen.
Speciel opfølgning før og efter operationen:
Denne type operation kræver at vi tager en blodprøvestatus med forskellige markører. Ligeledes skal du have foretaget mammografi før operationen, hvis du ikke har en der er max 6 måneder gammel. Der vil være opfølgninger i tiden efter, dvs. 3 mdr., 1 år, 5 år og 10 år. Her tilses du af din kirurg og forud for 1 og 5 års kontrollen, skal du igen have foretaget mammografi. Vi udfører også brystvolumen bestemmelse med speciel foto 3D-teknologi, således vi måler brystvolumen før og efter operationen.
Stemform® AIR – UDSKIFTNING AF IMPLANTATER
Der kan være forskellige årsager til, at det kan være nødvendigt at udskifte eksisterende implantater. Det kan være man ikke længere ønsker brystimplantater, en anden hyppig årsag kan være kapseldannelse.
Stemform® stamcelleberigede løsning til fedtinjektion tilbyder kvinder som har (havde) implantater, som oplever komplikationer eller generel utilfredshed, et naturligt og effektivt ikke-kunstigt alternativt. Det tilbydes også kvinder, som rutinemæssigt skal udskifte deres implantater. Vi kalder det AIR (artificial implant removal).
Brystforstørrelse med eget fedt tilsat stamceller, kan være en god og varig løsning for dig, som ikke længere ønsker at have implantater eller hvis du døjer med kapseldannelse. Ved fedttransplantation med egne opdyrkede fedtstamceller, høstet der en smule fedt fra andre steder på kroppen, fx lår eller mave. Dette giver et mere naturligt resultat end brystforstørrelse med implantater, og grundet den høje overlevelse af fedtet med denne stamcelleteknologi, betyder det også, at selv meget slanke kvinder, som normalt ikke ville være egnet til en brystforstørrende fedttransplantation, nu kan opnå større bryster på en naturlig måde.