Kropspositivisme og kosmetisk kirurgi i krig?

I dag er skønhedsidealet i høj grad præget af en kropspositivistisk agenda med plads til alle slags kroppe. Kropspositivismen sættes ofte i direkte konflikt med kosmetisk kirurgi, som paradoksalt nok – i stil med førstnævnte – har vundet stor popularitet i de seneste år. I 2008 blev der eksempelvis foretaget knap 650 brystforstørrende operationer, mens tallet i 2019 rundede næsten 2.700*. I forlængelse af de to, på papiret, modsatrettede tendenser, er det interessant at opstille følgende tankeeksperiment:

Scenarie 1: Jeg hylder alle kroppe, hvad end de er udstyret med store bryster, robuste lår, bløde maver, fyldige bagdele eller små bryster, slanke taljer, smalle hofter eller lange ben. Jeg elsker det unikke i alle skævhederne og det ’uperfekte’.

Scenarie 2: Jeg er forfængelig. Jeg elsker den effekt, det har på mit selvværd og min måde at møde verden på, når jeg får små, diskrete stik med Botox, som fjerner den dér dybe rynke mellem brynene og de fine linjer i panden. Jeg overvejer at få fikset de tunge øjenlåg. Ikke fordi jeg tror, det gør mig lykkeligere. Men fordi jeg tror på, at det gør mig til et gladere menneske.

Sandsynligheden for, at du genkender dig selv i begge udgaver af ovenstående scenarier, er ret høj. Det samme er sandsynligheden for, at du har stillet dig selv spørgsmålet om, hvorvidt der er plads til begge. Plads til at hylde kropskærlighed og forfængelighed på én og samme tid.

Det handler om selvkærlighed

Det centrale er i virkeligheden, om den kropspositivistiske tilgang kan leve side om side – måske endda i samspil – med kosmetisk kirurgi. På overfladen er de i åbenlys konflikt. Mens den ene hylder de unikke fysiske træk ved alle kroppe, promoverer den anden indgreb, der delvist ændrer udseendet. Nogle vil måske ligefrem mene, at plastikkirurgi sætter en kontant pris på selvaccept og dermed repræsenterer en skammelig accept af uopnåelige skønhedsidealer.

Anskues de to tilgange så bogstaveligt, ville det med kropspositivistiske briller være direkte uacceptabelt og forældet at træffe et aktivt valg om at ændre fysiske træk. Heldigvis er det de færreste ting i livet, der kan sættes så sort-hvidt op. De to trends – kropskærlighed og kosmetisk kirurgi – behøver ikke nødvendigvis bekrige hinanden, så længe de anskues i en mindre snæversynet kontekst.

Kropspositivisme handler om erkendelsen af, at alle har ret til at elske sig selv. En ret, som hverken er betinget af samfundets normer for, hvad der er attraktivt eller smukt. En isoleret opfattelse af kosmetisk kirurgi som en afvisning af krops- og selvaccept ville således stå i direkte modsætning til selve kropspositivismens kerne: Erkendelsen og accepten af alle kroppe – også kroppe med fysiske træk, der er ændret, med det formål at opnå en højere grad af selvkærlighed! At selvkærlighed er helt essentielt, er en pointe Rie LeClaire-Rosenblum, ejer af CeriX Kosmetisk Speciallægeklinik og Privathospital, understreger:

”Det er i virkeligheden ret simpelt: Det handler om at være den bedste udgave af sig selv, hvor vi føler, at vores ydre harmonerer perfekt med vores indre. Er vi tilfredse med os selv, bærer vi også os selv bedre og får en særlig karisma. Helt grundlæggende synes jeg, at livet er for kort at være ked af det over småting, som måske i virkeligheden er meget lette at gøre noget ved”.

Brystforstørrelse: Forbedret selvværd?

Vi skal være stolte af os selv

Kropspositivisme og kosmetisk kirurgi kan sameksistere. Det er selve kernen i førstnævnte at inkludere sidstnævnte (den formodede fjende). Den sande kropspositivisme rummer netop, at alle – uanset fysisk udseende eller ændringer af dette – har ret til selvkærlighed: ”Kropskærlighed og kosmetisk kirurgi kan koges ned til én vigtig pointe: Vi skal være stolte af os selv. Stolte, når vi vælger at træffe valg om at gøre noget godt for os selv, og kun os selv. Livet handler i bund og grund om at gøre de ting, der gør os glade. Hvorfor lade andres holdninger – og måske usikkerheder – spænde ben for vores egen glæde? Vi skal turde stå ved vores ret til at ændre på det, vi har lyst til,” uddyber Rie LeClaire-Rosenblum.

Tilvalg af kosmetisk kirurgi udelukker altså ikke selvkærlighed. Det er muligt at elske sin krop lige så højt før og efter en operation. ”Groft skitseret kan det sammenlignes med, når vi træner flere gange om ugen eller bruger makeup for at føle os bedre tilpas og se friskere ud, eller når vi tager en tur til frisøren. De fleste af os er fint tilfredse med vores hårfarve, alligevel får vi gladeligt lysnet eller tonet lokkerne en smule – fordi det gør, at vi føler os bedre tilpas”, fortæller Rie LeClaire-Rosenblum, og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er væsentlig forskel på et frisørbesøg og et kosmetisk indgreb. Principielt set handler begge dele dog om følelsen indeni. Hverken kirurgi eller hårfarve ændrer på kærligheden til os selv og vores egen krop. De fleste vil blot opleve, at de har det (endnu) bedre med forandringen”. Det handler med andre ord ikke om, at kroppen er forkert. Det handler derimod om at gøre det, der gør os glade! Om at gøre lige præcis det, vi føler, er det bedste for os selv.

*Kilde: Esundhed.dk (2020). Register over plastikoperationer. Sundhedsdatastyrelsen.