Tilbage til oversigten
Hudpleje, Restylane, Skønhed

Skinbooster: Fugt, fugt, fugt!

Tør, kreppet hud er ret almindeligt, f.eks. efter en lang ferie, dårlig søvn eller ændret livsstil. Det er dog muligt at booste huden indefra med Skinbooster, som tilfører huden et tyndt lag “mikrodråber” af hyaluronsyre i det øverste hudlag, hvor det binder vand og giver langvarig glød og dyb hydrering

Føler du, at din hud er blevet tør, mindre elastisk og en smule ru? Måske gælder det ikke kun huden i ansigtet, men også på hals, bryst og hænder? Så findes der heldigvis en behandling, som kan give dig fugt og glød tilbage. Eller bevare din spændstighed og vitalitet, hvis du har ung hud. Det kan være, du allerede har hørt om behandlingen: Restylane Skinbooster. Men hvordan fungerer behandling med Skinbooster, og hvilke resultater kan du forvente?

I dette indlæg har vi samlet alt, du behøver at vide om Restylane Skinbooster.

Hvorfor bliver huden tør og udpint?

Idéen om at booste og pleje huden er helt sikkert ikke ny for dig. Men måske Skinbooster behandling er nyt for dig. Mange af os lever på en måde og i miljøer, som påvirker vores hud på en negativ måde.

Tørt indeklima, parfume, sæbe og skrappe renseprodukter, stress, dårlig kost, overdreven soleksponering – det er ikke småting, vi udsætter vores hud for.

Det er alt sammen faktorer, som ikke ligefrem gavner kvaliteten af vores hud, eller får os til at se yngre ud. Det er ydre påvirkning, som i værste tilfælde resulterer i dehydreret hud med nedsat elasticitet og hud uden den sunde glød, som den måske engang havde.

Når jeg studerer min hud i spejlet, ser den virkelig tør ud, og jeg føler faktisk ikke, at jeg kan genkende mig selv mere. Jeg ser træt ud, selvom jeg ikke føler mig træt. – Julie, 43 år.

Hvad stiller du op med dårlig hudkvalitet?

Regelmæssig motion, sund kost, vand og nok søvn er alle vigtige forudsætninger for en sund og flot hud. Alligevel er det ikke alle, der oplever den effekt og de resultater, de ønsker. Idéen om en behandling, der øger hudens kvalitet og hydrerer indefra, virker derfor slet ikke så dum. Men hvad er en Skinbooster egentlig? Og hvilke resultater kan du forvente af en Skinbooster behandling?

Hvorfor skal du vælge Restylane Skinbooster?

Restylane Skinbooster er en behandling, der tilfører fugt indefra, under hudoverfladen, for gradvist at genoprette hudens elasticitet og kvalitet. Behandlingen er skræddersyet til hud, der er begyndt at se gammel og trist ud, eller som føles tør og ru.

Det kan være svært – ja, nærmest umuligt – at opnå en gennemfugtet hud ved udelukkende at behandle hudens overflade. Det kan også være, du drikker masser af vand, men stadig føler, at din hud er dehydreret og ru, og at din hudelasticitet ikke er, som den engang var.

For fem år siden var min hud mere… der var ligesom mere fylde i den. Nu føles den meget tyndere, og jeg kan se små linjer. Der er virkelig sket meget på kort tid, og der var på en måde mere fylde før. – Amalie, 30 år.

Restylane Skinbooster gendanner hudens naturlige struktur og opbygning gennem injektioner af hyaluronsyre under hudoverfladen, så huden gennemfugtes dybt indefra.

filler

Hvordan tilfører injektioner af hyaluronsyre fugt til huden?

Hyaluronsyre (HA) er et molekyle, der tiltrækker vand og giver hydrering under hudens overflade, nærmere bestemt i strukturen mellem hudcellerne. Mængden af hyaluronsyre i huden falder naturligt, efterhånden som vi ældes, hvilket medfører tab af volumen i huden og en øget tendens til rynker. Derfor er hyaluronsyre afgørende for en sund, hydreret hud, ligesom hyaluronsyre sikrer en god elasticitet i huden.

Restylane Skinbooster er en injicérbar behandling, der ikke fylder eller skaber volumen. Den indeholder mikrodråber af stabiliseret hyaluronsyre, der som nævnt skaber fundamentet for sund, hydreret hud. I modsætning til naturlig hyaluronsyre holder stabiliseret hyaluronsyre længere og forbliver i huden i flere måneder.

Du kan bruge alverdens mirakelcremer – og naturligvis spise sundt og drikke masser af vand, men jeg fandt ud af, at jeg aldrig kunne opnå den glød, som det lykkedes mig at få cirka 3 uger efter min første Skinbooster behandling. – Caroline 42 år

Hvad er hyaluronsyre?

Hyaluronsyre er et stof, der findes naturligt i vores kroppe. Det er faktisk et ’sukkermolekyle’, som danner lange kæder, der hurtigt dannes og nedbrydes (1-2 dage). Hyaluronsyren holder vores kropsvæv – særligt huden – hydreret, fleksibelt og blødt.

Når ikke-stabiliseret hyaluron injiceres i huden, har studier vist, at det hurtigt forsvinder. Injiceres derimod stabiliseret hyaluronsyre forbliver det længere i huden og giver en betydeligt mere langvarig effekt.

Når hyaluronsyre stabiliseres, anvendes en specifik teknologi til at skabe krydsbindinger mellem de lange kæder af hyaluronsyremolekyler. På den måde danner molekylerne af hyalyronsyre et netværk, hvor kroppens egne enzymer ikke nedbrydes lige så hurtigt som ikke-stabiliseret hyaluronsyre. Molekylet minder dog meget om den naturlige hyaluronsyre i kroppen. Den stabiliserede hyaluronsyre i Restylane Skinbooster ligner faktisk sammensætningen af naturlig hyaluronsyre mere end noget andet produkt på markedet.

Kliniske studier har bevist effekten af Restylane Skinbooster

Kliniske studier af Restylane Skinbooster har vist, at behandlingen gendanner den naturlige opbygning af huden ved at øge en hudens niveau af fugt og elasticitet. Der er med andre ord videnskabelig dokumentation for, at behandling med Restylane Skinbooster forbedrer hudkvaliteten.

Der er altså et meget solidt videnskabeligt fundament for kosmetisk behandling med Restylane Skinbooster. Undersøgelser viser, at behandlingen standser aldrende hud i ansigt, hænder, hals og bryst. Mere specifikt har undersøgelserne vist, at Restylane Skinbooster:

  • Forbedrer hudens elasticitet
  • Mindsker ru hud
  • Forbedrer hudens hydrering

Fordelen ved Restylane Skinbooster

Fordelen ved Restylane Skinbooster er, at det tilfører hyaluronsyre til huden under hudens overfalden, præcis hvor det er nødvendigt for at forbedre hudkvaliteten. Da der anvendes stabiliseret hyaluronsyre, har behandlingen en mere langvarig effekt end ved anvendelse af ikke-stabiliseret hyaluronsyre.

Design uden navn-kopi

Hvordan foregår en behandling med Restylane Skinbooster?

Under behandlingen injiceres mikrodråber af stabiliseret hyaluronsyre i huden i et større område. Der anvendes forskellige injektionsteknikker til at fordele Restylane Skinbooster jævnt i huden. Behandlingen tager normalt mellem 15 til 45 minutter afhængigt af området, der behandles.

Hyaluronsyren integreres i huden og danner et ”tæppe af fugt”, som gradvist forbedrer hudens elasticitet og struktur.

Er Restylane Skinbooster den rette behandling for dig?

Restylane Skinbooster er egnet til alle med en hud, som føles tør eller ru, og som ser ældet ud, eller som har mistet elasticitet. Skinbooster er også velegnet til yngre hud for at forebygge tørhed og for at opretholde en jævn og hydreret hud med glød.

En stor fordel ved Restylane Skinbooster er, at den ikke alene kan bruges i ansigtet, men også på hals, bryst, hænder, albue og knæ. Det er alle områder med stor soleksponering og områder, som ofte forsømmes, hvilket i sidste ende kan medføre et ældet og dehydreret udseende.

Mange behandlinger retter fokus mod ansigtet, men hvis der ikke også er fokus på bryst, hals og hænder, får det næsten din hals til at se ældre ud, fordi dit ansigt ser så glat og fint ud. – Caroline, 42 år.

laserlys

Gør behandling med Restylane Skinbooster ondt?

Restylane Skinbooster indeholder lidocain, som er et lokalbedøvende middel, som reducerer det meste ubehag. Du kan også få påsmurt ekstra lokalbedøvende creme på huden inden behandlingen, men det er som regel ikke nødvendigt.

Hvor mange behandlinger skal du have? 3 trin til smuk glød!

Restylane Skinbooster forbedrer hudens kvalitet her-og-nu, men hvis du skal opnå det bedste resultat, skal du have lidt tålmodighed. Du har dog kun brug for 3 behandlinger med 2-3 ugers interval for at opnå fantastiske – og langvarige – resultater med Restylane Skinbooster. Herefter har du som regel kun brug for en enkelt vedligeholdende behandling hver 6. måned.

Kan du vende direkte tilbage til arbejde og bære makeup efter behandling?

Efter behandling med Restylane Skinbooster kan du opleve lidt rødme, hævelse og ømhed i det område, der er behandlet. Det er helt normalt og forventeligt, og det forsvinder efter et par dage. Din kosmetiske sygeplejerske vil give dig grundig vejledning i forhold til, hvordan du plejer og passer på din hud efter behandlingen. Du kan gå direkte fra behandlingen tilbage på arbejde eller fortsætte dine daglige gøremål, men du skal undgå at bruge makeup de første 24 timer efter behandlingen.

Hvilke resultater kan du forvente?

Du kan forvente en hel del! Som nævnt er effekten af Restylane Skinbooster klinisk bevist med videnskabelig dokumentation for behandlingens positive effekt på hudkvaliteten samt hudens elasticitet og fugt. Resultatet af behandlingen varierer naturligvis fra person til person, men nogle af de helt klare fordele ved behandlingen er:

  • Restylane Skinbooster gendanner hudens naturlige opbygning, øger hydrering og forbedrer hudens elasticitet
  • Behandlingen giver en langvarig effekt med mere hydreret og forbedret elasticitet i huden
  • 96% vil gerne fortsætte eller gentage behandlingen*
  • Undersøgelser har vist, at Restylane giver en glattere hud med mere glød

Jeg ligner stadig mig selv, bare et par år yngre. – Amalie, 30 år

Endelig mente 91%**, at behandling med Restylane Skinbooster forbedrede deres selvværd. På den måde giver behandlingen både et boost udenpå og indeni. At passe godt på din hud og forbedre hudens kvalitet kan derfor være vigtig af mange grunde.

*Gubanova EI et al. Aesthetic Med 2010;1:94-98.

**Lee BM et al. Arch Plast Surg 2015;42(3):282-287.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

    Covid-19
    +

    Alle CeriX klinikker holder åbent

    Vi følger myndighedernes retningslinjer i forhold til at begrænse smittespredning med coronavirus. Vi anbefaler dig at blive testet inden din behandling, men dette er ikke et krav, idet offentlige og private sygehuse og klinikker mv. er undtaget krav om coronapas. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 61616117 eller info@cerix.dk, hvis du har spørgsmål.
    Corona-tiltag
    • Mød ikke op, hvis du ikke føler dig rask
    • Bær mundbind, når du er i klinikken
    • Mød op alene til din konsultation/behandling
    • Sprit dine hænder af ved ankomst
    • Hold så vidt muligt afstand (1-2 meter)
    Kirurgi
    • Fremvis en negativ test for covid-19 (maks. 72 timer gammel) på operationsdagen
      Covid-19 og vaccine
      • Ekstremt sjælden og ufarlig reaktion. Læs artikel her.