Tilbage til oversigten
Botox, Skønhed

Jeg er ked af mit tandkødssmil: Hvad kan jeg gøre?

Hestegrin, kanintænder, gummy smile… hvis du er én af dem, der, siden du var ganske lille, har blottet meget tandkød, har du måske også været genstand for en del af de drillerier og øgenavne, der ofte er forbundet med tandkødssmil. Er du ked af dit tandkødssmil, kan det heldigvis let afhjælpes

Når det kommer til smil, er de fleste af os ikke kun optagede af hvor lige og hvide, vores tænder ser ud. Vi bekymrer os også om hvor meget tandkød, vi ‘blotter’, når vi smiler. Og lige med tandkødssmil lader det til, at mantraet om ‘less is more’ gælder mere end ellers – jo mindre tandkød, jo bedre.

Hvad er et tandkødssmil?

Et tandkødssmil er, når der vises (meget) tandkød ved smil eller grin. Noget, som for dem, der har det, kan være meget hæmmende. De fleste med et tandkødssmil undgår faktisk ligefrem at smile for at skjule det synlige tandkød.

Hvad skyldes tandkødssmil?

Rent anatomisk skyldes tandkødssmil en overaktiv muskel, som går fra den nederste del af kindbenet langs næsefløjene til overlæben. Musklen sørger blandt andet for, at vi kan hæve overlæben, når vi smiler, taler eller viser tænder. Har du tandkødssmil, er musklen meget kraftig, så både tandhalse og tandkød bliver meget synlige, når du smiler eller griner.

Design uden navn

Hvordan kan tandkødssmil afhjælpes?

Nogle mænd og kvinder er så ”hårdt” ramt af tandkødssmil, at et kirurgisk indgreb kan være nødvendigt. I langt de fleste tilfælde er det dog ikke nødvendigt at gå så vidt. Det er nemlig muligt at behandle den overaktive muskel ved overlæben med botox.

Rent praktisk injiceres botox i to punkter på hver side af næsefløjene, hvilket hæmmer signalerne fra nerve til muskel. På den måde kan botox hæmme og afslappe den kraftige muskel, så tandkødssmilet forsvinder.

Behandlingen er hurtigt overstået og tager ikke mere end 10 til 15 minutter. Bedøvelse er ikke nødvendigt, da du højst vil mærke et par stik, ligesom du kan fortsætte med dine daglige gøremål direkte efter behandlingen.

rynke behandling

Hvor længe holder behandling af tandkødssmil med botox?

Den fulde effekt af behandling af tandkødssmil med botox er synlig efter 10 til 14 dage. Botox virker ikke permanent, og du kan derfor forvente en holdbarhed på cirka 3 til 6 måneder, hvorefter det vil være nødvendigt at gentage behandlingen.

Den gode nyhed er, at effekten med tiden vil holde længere ved regelmæssig gentagelse af behandlingen.

Det skyldes, at den overaktive muskel bliver mindre, når den kontinuerligt ”holdes nede” med botox.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)


Kosmetiske behandlinger

Hvad koster behandling af tandkødssmil med botox?

Prisen for behandling af tandkødssmil med botox ligger fra 750 kr. Inden du kan få behandling, skal du til en gratis og uforpligtende konsultation ved en læge på klinikken, hvorefter du har 48 timers betænkningstid, før du kan få behandling af en kosmetisk sygeplejerske.

Udfyld kontaktformular og få en gratis konsultation