Laserhårfjerning for mænd
Kraftig behåring er noget, mange mænd gerne vil have reduceret, og flere og flere prioriterer derfor permanent hårfjerning med laser. Det kan være alle steder på kroppen, men de mest almindelige områder for vores mandlige kunder er uønsket hårvækst på ryg, skuldre, bryst, mave og nakke. Med laserteknologi kan vi reducere hårvæksten varigt, fordi lys og varme ødelægger hårsækkene. På den måde slipper du for at bruge værdifuld tid på at fjerne hår med skraber eller voksbehandling og opnår i stedet et mere velplejet og ensartet udtryk. For mange mænd giver det både komfort i hverdagen og en større ro omkring egen krop. Uanset om du ønsker en let reduktion af tæt behåring eller en mere markant ændring, tilpasser vi behandlingen, så resultatet kommer til at passe til netop dine ønsker.
Fordele ved laserhårfjerning for mænd
- Effektiv og varig reduktion af uønsket hårvækst – slip for daglig barbering
- Behandling, der minimerer irritation, røde knopper og indgroede hår
- Avanceret laserteknologi tilpasset din hud og hårtype
- Et mere velplejet og ensartet udtryk på ryg, bryst, skuldre og andre områder
Sådan forløber behandlingen
Når du kommer ind til laserhårfjerning som mand, starter vi med at vurdere din hudtype, hårtype og det område, du ønsker behandlet. Mange mænd ønsker behandling på områder som ryg, bryst, skuldre eller skæg, hvor hårvæksten kan være kraftig og generende. Vi gennemgår dine ønsker og tilpasser behandlingen, så den passer til både hårvækst og hud. Behandlingen tager typisk 30-45 minutter afhængigt af områdets størrelse, og der er hverken bedøvelse eller nedetid, så du kan gå direkte tilbage til dagens program.
Behandlingen udføres med en laser, som sender lys ned i hårsækkene. Lyset absorberes af pigmentet i håret og omdannes til varme, som skader hårsækken og reducerer fremtidig hårvækst. Da mænd ofte har kraftigere og tættere hår, tilpasses intensiteten, så behandlingen er effektiv. Under behandlingen vil du opleve små, hurtige varme prik, men det er en kontrolleret og skånsom behandling, og moderne laserteknologi er udviklet med fokus på komfort. De fleste beskriver fornemmelsen som korte, varme impulser i huden.
Efter behandlingen
Efter behandlingen kan huden være let rød og føles varm, hvilket aftager hurtigt, og du kan gå direkte på arbejde. Hårene falder gradvist af i ugerne efter behandlingen. For at opnå permanent hårreduktion kræver det et forløb med flere behandlinger, da hårene vokser i forskellige faser, og vi anbefaler typisk 8-12 behandlinger. Mænd har ofte kraftigere og dybere hårsække, hvilket gør laseren særligt effektiv, fordi den arbejder med pigmentet i mørke og kraftige hår. For dig betyder det mindre hårvækst, færre indgroede hår og en mere glat hud med mindre vedligeholdelse i hverdagen.
Behandlingen hos os
Hos os udføres alle behandlinger af erfarne behandlere med højeste fokus på sikkerhed og effektive resultater. Vi lægger altid en individuel behandlingsplan, der tilpasses dig og dit behov, så vi rammer netop din hårvækst bedst muligt. Vores grundlægger Rie er sygeplejerske og en af de førende mastertrænere inden for kosmetisk sygepleje i Danmark med mere end 15 års erfaring, og hun er masteruddannet inden for blandt andet IPL- og laserbehandlinger. Vores klinikker er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Et individuelt behandlingsforløb sikrer det bedste resultat, og du kan se eksempler på vores arbejde i galleriet her på siden.
Vedligeholdelse og langtidsresultater
Når dit forløb er gennemført, oplever de fleste mænd en markant og varig reduktion af hårvæksten på de behandlede områder. De hår, der eventuelt vokser frem igen, er typisk finere og lysere end før. Hormonelle forhold kan over tid påvirke områder som ryg og bryst, og derfor vælger nogle en enkelt vedligeholdende behandling ind imellem. Vi rådgiver dig altid om, hvordan du bedst bevarer dit resultat, så du fortsat kan nyde en velplejet og ensartet hud. Forud for behandlingen anbefaler vi, at du barberer det område, der skal behandles, og undgår sol og selvbruner i dagene op til, så huden er bedst muligt forberedt og resultatet bliver så godt som muligt.