Tilbage til oversigten
CoolTech

Fedtfrysning virker det?

Fedtfrysninger er i løbet af de sidste par år blevet en af de mest udbredte metoder at komme ønskede fedtdepoter til livs – og det er med god grund. Fedtfrysning giver et permanent resultat og er langt mere skånsom end en klassisk fedtsugning.

Så hvis du også går med ideen om at komme de uønskede fedtdepoter til livs, fortæller vi dig her alt, hvad du bør vide om, hvordan fedtfrysning virker.

Op mod 25% af danskerne er trætte af deres krop

Flere uafhængige undersøgelser viser, at op i mod 25% af danskerne er utilfredse med deres kroppe. Den primære årsag er, at mange danskere føler, at de har en uattraktiv kropsform, ligesom mange synes, at de ser overvægtige ud.

Fedtdepoterne på vores kroppe er i langt de fleste tilfælde arveligt og hormonelt betingede, hvorfor vi ikke har mulighed for at styre, hvordan og hvor eventuelle ekstra kilo vælger at sætte sig på vores krop. Vi ved dog, at fedt oftest samler sig omkring maven, lårene, brystet, sidebenene og på halsen.

Derudover kan man også komme til at døje med ekstra store fedtdepoter, hvis man tidligere har været igennem et stort vægttab i forbindelse med en slankekur. Selvom man ikke nødvendigvis har været overvægtig, kan man stadig døje med ønskede fedtdepoter på kroppen. Her spiller generne igen en stor rolle.

Uanset om man har været igennem en omfattende slankekur eller ej, er det oftest en fedtsugning, folk tyr til, da denne metode tidligere har været den mest effektive måde at komme af med de uønskede fedtdepoter – lige dér, hvor man ønsker det.

Sådan virker fedtfrysning

Fedtfrysning er modsat fedtsugninger en relativ ny behandlingsmetode, hvor man via en særlig applikator fryser fedtcellerne væk. Hos CeriX anvender vi den revolutionerede behandlingsform kaldet CoolTech. Med CoolTech fryser vi fedtcellerne, i det pågældende område på kroppen, ned til -8 grader.

Ved denne temperatur kan fedtcellerne ikke overleve, hvilket gør, at de krystalliserer. Kort sagt ’destruerer’ man fedtcellerne. Når en celle først er blevet gået i stykker på denne måde, kan den ikke regenerere sig selv, hvilket betyder, at den aldrig vender tilbage. Resultatet vil derfor være permanent.

fedtfrysning_fedtsugning

Fedtfrysning fjerner fedtceller – slankekure krymper dem

Den store forskel – og den primære årsag til, at fedtfrysning er så effektiv – ses tydeligt, hvis man sammenligner effekterne af en fedtfrysningsbehandling med en klassisk slankekur.

Når man taber sig, som en del af en slankekur, har man stadig præcis det samme antal fedtceller i kroppen, som før. De er blot blevet mindre. Ved en behandling med CoolTech har dine fedtceller til gengæld stadig samme størrelse. Men allerede efter én behandling vil du have 20-25 % færre fedtceller målt i antal!

Derfor kan du ikke tage på i samme omfang, som du har kunnet tidligere. Det kan du modsat godt, hvis du afviger fra din slankekur.

I modsætning til en slankekur, kan en fedtfrysning sikre dig et permanent resultat, som varer resten af livet.

En fedtfrysning skal dog aldrig ses som et alternativ til en slankekur, men udelukkende en metode til at fjerne uønskede fedtdepoter.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)

Hvad er fordelene ved fedtfrysning?

Fordelene ved at anvende fedtfrysning frem for eksempelvis fedtsugninger – som tidligere har været danskernes foretrukne behandlingsform – er mange.

Den primære fordel er, at en fedtfrysning er en langt mere mild behandling end en fedtsugning.

Ved en fedtsugning anvender man en række instrumenter, såsom særlige fedtkanyler og ultralyd, der sørger for, at fedtet løsner sig fra kroppen. Selvom fedtsugninger er blevet mere og mere moderne, så er det stadig en langt mere invasiv og smertefuld behandling end en fedtfrysning, og med en længere helingstid.

Untitled_1.9.1

Ved en fedtfrysning vil du opleve, at det konkrete område på din krop bliver kølet ned, så det bliver følelsesløst. Efter nedkølingen er afsluttet, masserer man huden, så blodcirkulationen kommer i gang igen.

Her vil du kunne mærke en mild smerte, men den vil forsvinde igen efter et par minutter. Du kan læse meget mere, om de konkrete bivirkninger ved fedtfrysninger her. Alle bivirkninger er dog midlertidige. I modsætning til en fedtsugning vil du derfor ikke have brug for at tage medicin eller holde dig i ro efter behandlingen.

Fedtfrysning virker allerede efter én behandling

Udover at en fedtfrysning sikrer dig et permanent resultat, så er behandlingen også ekstremt effektiv.

Allerede efter én behandling oplever vores kunder en markant reduktion i antallet af fedtceller. Efter den første behandling ses en reduktion i antallet af fedtceller på 20-25%.

De fleste af vores kunder får derfor kun lavet én behandling, men den kan gentages, hvis du ønsker yderligere reduktion. Så det er ingen tvivl om, at fedtfrysning virker. Og det virker rigtig godt!

Kontakt os her, hvis du vil vide mere