Tilbage til oversigten
Fedtreduktion, Kirurgi, Skønhed

Fedtsugning af dobbelthagen: Alt du skal vide

Selvom du naturligt er slank eller har arbejdet hårdt for at tabe dig, kan uønsket fedt under hagen ikke altid bekæmpes med sund kost og intens træning. Derfor kan selv meget sunde og slanke mennesker have en dobbelthage. Det er her fedtsugning kommer ind i billedet

Fedtsugning af hagen er den hurtigste og mest effektive måde at behandle området omkring hagen på, og når vi laver en fedtsugning af både hage, hals og kæbe, er det muligt at opnå en mere defineret kæbelinje og profil. Nedetiden er minimal, og det er et indgreb, som ligger i den lave ende, hvad angår smerte.

Hvad er fedtsugning af hagen?

Ved fedtsugning af hagen anvender plastikkirurgen en tynd kanyle til at suge overskydende fedt fra hage, hals og kæbe. Indgrebet kan kombineres med opstramning og løft af huden omkring kæben og hals, hvis du er bekymret for hængende og slap hud.

Fordele

Fedtsugning er den hurtigste måde at slippe af med dobbelthagen, med det mest effektive og synlige resultat. Indgrebet er relativt smertefrit og hurtigt (cirka 30-45 minutter). Resultatet efter fedtsugning af hagen er permanent – hvis din vægt forbliver nogenlunde stabil.

permanent fedtreduktion

Ulemper

Du skal regne med at tage fri fra arbejde to til fire dage for at få ro til heling, og du skal forberede dig på at skulle bære en ”strop” eller bandage rundt om hovedet.

Bandagen skal du have på hele tiden den første uge efter indgrebet for at mindske hævelse og væskeansamling.

Ikke alle er lige gode kandidater til en fedtsugning af hagen, og det er f.eks. vigtigt for et godt resultat, at din hudkvalitet og elasticitet er god, ligesom rygning er no go. I tiden efter fedtsugning af hagen kan huden være let følelsesløs, men det aftager hurtigt.

Hvad koster fedtsugning af hagen?

Prisen for fedtsugning af hagen starter fra 9.900 kr. i lokalbedøvelse. Mange vælger at kombinere fedtsugning af hagen med f.eks. fedtsugning af hals, og prisen for dette kombinerede indgreb er 14.900 kr.

Der opnås nemlig en rabat på 50% på alle øvrige områder udover det dyreste ved fedtsugning af flere områder.

I sidste ende afhænger prisen af det specifikke indgreb, og når du kommer til indledende forundersøgelse, vurderer kirurgen, hvad der vil give det bedste resultat for dig i forhold til dine ønsker og forventninger. Prisen afhænger også af, om indgrebet udføres i lokalbedøvelse eller narkose.

Læs om dine finansieringsmuligheder her.

Er jeg egnet til en fedtsugning af hagen?

En god kandidat til fedtsugning af dobbelthagen (uden samtidig at opstramme hud eller muskler) har en god hudkvalitet med elasticitet og fasthed til at trække sig ordentligt sammen efter det overskydende fedt er fjernet med en fedtsugning. Personer i 40erne eller derover kan med fordel kombinere fedtsugning med et lille løft af huden langs kæben og underansigtet, hvor slap hud fjernes. På den måde er det muligt at opnå en mere defineret kæbelinje.

Når du kommer til indledende forundersøgelse, vil kirurgen vurdere hudens kvalitet og afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med et løft eller om huden er elastisk nok til at trække sig naturligt sammen.

Den rette kandidat til fedtsugning af hagen skal være normalvægtig og et BMI under 27. En fedtsugning er derfor ikke en god løsning, hvis du er overvægtig. Med en fedtsugning fjernes det ’overfladiske’ fedt, som hverken kan trænes eller spises væk. Er man overvægtig, vil fedtet (også) ligge i dybereliggende områder, som ikke behandles i forbindelse med en fedtsugning – og det fedt vil altså stadig være der efter en fedtsugning.

Hvordan foregår en fedtsugning af hagen?

Fedtsugning af hagen er et meget skånsomt indgreb, som normalt tager mindre end en time, og kan udføres i lokalbedøvelse. Lige så snart bedøvelsen virker, og området under hagen er følelsesløst, vil kirurgen lave små indstik under hagen, så fedtet kan suges ud via en tynd kanyle.

Når fedtet fjernes, kontureres hage og kæbe, og dobbelthagen fjernes permanent. De små indstikssteder lukkes med et eller to små sting.

Når indgrebet er overstået, er du klar til at komme hjem efter en times tid eller to. Du får grundig information om, hvordan du skal forholde dig i dagene efter fedtsugningen, ligesom du instrueres i, hvordan og hvor længe du skal bruge og bære din hovedbeklædning. Det er meget normalt at være lidt groggy og sløv efter indgrebet, så det kan være en god idé at have én til at passe på dig.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)

Hvor smertefuldt er fedtsugning af hagen?

Du mærker ingen smerter under selve fedtsugning af hagen, da du er fuldt smertedækket af enten lokalbedøvelse eller narkose. Et døgn efter indgrebet vil bedøvelsen være aftaget helt, men du vil stadig ikke mærke nævneværdig smerte eller ubehag – du vil højst opleve at være lidt øm, ligesom området omkring hagen kan være følelsesløst i nogle uger efter indgrebet.

Hvordan skal jeg forberede mig på tiden efter fedtsugning af hagen?

Det er en god idé at tage tre eller fire dages fri fra arbejde, så du kan slappe af og fokusere på en rolig heling efter fedtsugning af hagen. Du skal også bære hovedbeklædning døgnet rundt i den første uge efter fedtsugning for at mindske hævelse og væskeansamling. Nogle får blå mærker på hagen og halsen, mens andre ikke oplever misfarvning.

De første to uger efter indgrebet skal du sørge for at tage den med ro, særligt hvis du har et fysisk krævende job, og du skal også vente med hård fysisk træning.

Fysisk aktivitet kan nemlig skabe mere hævelse og væskeophobning i den første tid efter fedtsugning. Generelt skal du forvente at være hævet i cirka tre måneder efter fedtsugningen, så husk at være tålmodig med både hævelse og sammentrækning af evt. løs hud.

fedtsugning

Hvornår er resultatet af fedtsugning af dobbelthagen synligt?

Du vil kunne se en forskel, dvs. mindre fedt under hagen, lige efter indgrebet, men du skal forvente, at det tager et par måneder, før du kan se et retvisende resultat og en mere slank og defineret kæbelinje. Det er helt almindeligt, at området under hagen og på halsen er hævet mindst tre måneder efter selve fedtsugningen, mens det endelige resultat først vil være synligt efter seks måneder og op til et år efter indgrebet.

Hvor lang tid holder fedtsugning af dobbelthagen?

Fedtsugning af hagen giver resultater, som holder længe og permanent. Hvis din hud har god elasticitet, kan du forvente meget langvarige resultater – det kræver naturligvis at du har en stabil vægt uden de store udsving.

De fedtceller, der fjernes, under hagen, vil dog aldrig komme tilbage igen.

Har du løs hud under hagen efter din fedtsugning, kan det være et tegn på, at din hud ikke har en høj nok elasticitet, eller at du ikke heler særlig godt. Hudens elasticitet og din evne til at hele er dog noget, som din kirurg vurderer og informerer grundigt om i forbindelse med den indledende forundersøgelse.

Selvom fedtet aldrig kommer tilbage igen efter en fedtsugning, stopper hudens naturlige aldringsproces ikke, hvilket betyder, at huden kan blive slap og mindre fast med alderen – men aldringsprocessen er gradvis og går langsomt. Sund livsstil uden overvægt er de vigtigste faktorer, når tidlig aldring skal holdes for døren.

Hvilke risici er der ved fedtsugning af hagen?

Fedtsugning af hagen er et sikkert indgreb med lav risiko for komplikationer. Det er dog vigtigt, at kirurgen, der udfører indgrebet, er erfaren, så fedtet fjernes jævnt, så ujævnheder i huden efterfølgende undgås. Sørg derfor for at spørge ind til kirurgens erfaring og se eksempler på tidligere resultater.

Der er en lille risiko for nedsat følesans i området, nerveforstyrrelser og asymmetri, men det er yderst sjældent. Igen er det vigtigt at vælge en kirurg, som har stor erfaring med at udføre fedtsugning, da det minimerer risikoen for – de i forvejen sjældne – komplikationer.

Er der alternativer til fedtsugning af hagen?

Overvejer du alternativer til fedtsugning af dobbelthagen, kan din kirurg fortælle dig mere om, hvorvidt du er egnet til andre metoder til at fjerne det uønskede fedt under hagen. Det kunne f.eks. være et (kirurgisk) løft af kæbelinjen for at slippe af med dobbelthagen samtidig med en opstramning af slap hud og fjernelse af overskydende fedtvæv.

Der findes også en række ikke-kirurgiske metoder til at fjerne fedtet under hagen. CoolTech fedtfrysning fryser fedtcellerne ned til minus 8 grader og fjerner op til 25% af fedtcellerne i det behandlede område permanent. Kroppen udskiller efterfølgende fedtcellerne naturligt via lymfesystemet, og du vil se begyndende resultater efter 8 til 12 uger. Der er ingen ’nedetid’ efter behandling med fedtfrysning, og behandlingen har ingen bivirkninger.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud