Tilbage til oversigten
CoolTech, Fedtreduktion, Kirurgi, Skønhed

Bye-bye fat: Sådan slipper du af med fedtet

Du kender det sikkert. Du spiser sundt og træner regelmæssigt. Alligevel kæmper du en mere eller mindre umulig kamp mod genstridigt fedt, som hverken lader sig ryste af svedige ture i fitness eller de bedste intentioner i køkkenet

Så hvordan eliminerer du det stædige fedt? Svaret på det spørgsmål kigger vi nærmere på om et øjeblik. Først skal det handle lidt (mere) om fedt.

Hvor mange procent fedt skal man have på kroppen?

Det er forskelligt og meget individuelt, hvor meget fedt man bør have på kroppen som mand og kvinde.

Som tommelfingerregel siges det, at kvinder bør have en fedtprocent på 20-30%, mens mænd bør have en fedtprocent på 10-20%.

Kvinder har særligt brug for mere fedt for at kunne føde børn. Omvendt skal mænd passe på at få for meget fedt på kroppen, da for meget fedt på kroppen lagres omkring organerne, hvilket kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvorfor sætter fedtet sig ofte på maven?

Fedt sætter sig ofte på maven hos både mænd og kvinder. Det sker typisk i takt med, at vi tager på i vægt på grund af for stort kalorieindtag og for lidt fysisk aktivitet. For kvinders vedkommende er det også helt almindeligt med vægtøgning i større eller mindre grad i forbindelse med graviditet.

Hos kvinder samler fedtet sig typisk på den nedre del af maven, mens det hos mænd samler sig på den øvre del af maven.

Kvinder skal bruge ekstra fedtdepoter for at kunne bære børn, mens mænd skal være mere forsigtige, da fedtet hos dem oftest samler sig om de indre organer, hvilket for mange øger risikoen for at udvikle en række livsstilssygdomme.

Hvorfor får man dobbelthage?

En dobbelthage kan både opstå i takt med, at man har taget lidt for mange kilo på. Mange vil opleve, at de ekstra kilo sætter sig i ansigtet, herunder omkring hagen. Derudover kan man også være genetisk disponeret for at lagre fedt under hagen eller på halsen, ligesom aldring spiller en rolle, da huden mister en del af sin elasticitet med alderen, hvilket gør, at huden kan komme til at hænge mere og blive mindre fast.

Kan dobbelthagen trænes væk?

I de tilfælde dobbelthagen skyldes vægtøgning, er det muligt at træne dobbelthagen væk. Det er dog straks værre, hvis det ekstra fedt under hagen skyldes genetik. Er sidstnævnte tilfældet kan det være den helt rette løsning at få behandling – enten fedtfrysning eller fedtsugning – som fjerner fedtet permanent.

Sådan fjernes fedtet – for altid!

Som tommelfingerregel er fedtsugning et indgreb, der kan fjerne fedt (op til 70%) fra større områder ved hjælp af kirurgi, mens fedtfrysning er en “walk-in”-behandling, der fryser og reducerer fedt i bestemte områder (op til 25%), f.eks. på maven.

Hvis du har mindre fedtdepoter, som du ønsker at slippe af med, er fedtfrysning formentlig en god løsning. Har du mere fedt, du gerne vil af med, er fedtsugning den bedste løsning for dig.

Begge behandlinger giver dog et permanent resultat, og fedtet vil være væk for altid!

fedtfrysning_fedtsugning

Er fedtfrysning effektivt?

Det korte svar er ja: Fedtfrysning er effektivt. På én enkel behandling reduceres omkring 25% af fedtdepoterne i det behandlede område.

Fordelen ved en fedtfrysning er, at vi lokalt kan gå ind og behandle lige præcis de steder, som driller. Vi er alle født med et bestemt antal fedtceller, og når vi træner, bliver cellerne mindre, men de forsvinder ikke, hvilket også er årsagen til, at vi kan tage det hele på igen. Med træning kan vi desuden heller ikke målrette vægttabet til bestemte områder, og vi vil typisk tabe os lidt over det hele.

Fedtfrysning fokuserer på det specifikke område, og her kan vi fjerne op til 25% af fedtcellerne i området. Det sker via et kontrolleret kuldesystem, som fryser fedtcellerne ned. Det kan de ikke tåle, så de går til grunde og udskilles naturligt af kroppens lymfesystem i ugerne efter behandlingen.

Når fedtcellerne er udskilt, kommer de aldrig igen, og det vil derfor aldrig være muligt at tage på i samme omfang.

Konturering med fedtsugning

På et øjeblik er det muligt at fjerne genstridigt fedt – på hagen, halsen, arme, lår, mave, balder og endda ankler og knæ – for altid med fedtsugning. Fedtsugning er ikke en snedig smutvej i en vægttabsrejse. Det er snarere en måde at konturere kroppen på, så der opnås en mere harmonisk kropfigur.

Fedtsugning er et kirurgisk indgreb, som er relativt simpelt og meget effektivt. Det betyder dog ikke, at det er et nemt indgreb at udføre.

Uanset hvilken type fedtsugning, der udføres, vil kirurgens erfaring og teknik påvirke resultatet.

Se før- og efterbilleder her.

Den ideelle kandidat til en fedtsugning er normalvægtig, har en god hudkvalitet og lokale fedtdepoter. Har man meget slap hud eller strækmærker, det er ofte nødvendigt med en kombineret procedure, hvor den overskydende hud fjernes på samme tid med fedtsugningen. Oftest fedtsuges flere områder på én gang under samme indgreb.

fedtsugning

Er fedtet væk for altid?

Det fedt, der fjernes ved behandling med både fedtfrysning og fedtsugning er væk for altid. Ved fedtsugning suges størstedelen af fedtcellerne væk (op til 70%), mens de fedtceller, der er er tilbage, sikrer, at huden ser smuk og jævn ud. Tager man efterfølgende meget på i vægt vil de resterende fedtceller kunne vokse i størrelse, men der kommer ikke nye fedtceller til i det behandlede område.

Udfyld kontaktformular og få en konsultation