Tilbage til oversigten
Brystforstørrelse, Kirurgi

Spørgsmål og svar om brystforstørrende operation med implantater

Holder det resten af livet? Er der mange smerter efter operationen? Og hvad koster nye bryster? Vi svarer på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om brystforstørrende operation

Er der nogle situationer, hvor I vil fraråde brystforstørrelse?

Ja, det kan f.eks. være, hvis man ikke er psykisk stabil til at gennemgå et kirurgisk indgreb, eller hvis du har en kraftig disponering for brystkræft eller er under udredning for dette. Vi fraråder også operation, hvis du har andre medicinske tilstande, der gør operation farligt. Endelig kan du også være for overvægtig – vi opererer som udgangspunkt ikke på patienter med BMI over 30.

Laver I mængderabat? Altså hvis man både vil have næseoperation og brystoperation?

Hvis du skal have lavet flere indgreb på samme tid, udløser det normalt en rabat. Når du kommer til forundersøgelse, får du en præcis pris.

Hvad er forskellen på implantaterne, Mentor vs. Motiva?

Mentor har produceret brystimplantater i mere end 40 år. Mentor har en stor videnskabelig erfaring, der sikrer, at vi ved alt, hvad vi har behov for at vide om f.eks. kapseldannelse og ruptur. Det betyder bl.a., at Mentor er det eneste mærke på det europæiske marked, der har opnået godkendelse til brug i USA, hvor kravene til den videnskabelige dokumentation er meget strengere end i Europa. Brystimplantaterne fra Mentor findes i flere forskellige grader af fasthed og flere forskellige former. Især de dråbeformede brystimplantater bruger vi gerne, da det ofte giver brysterne et mere naturligt look og følelse.

Motiva er en nyere producent af brystimplantater, men det er dog ikke et tegn på manglende kvalitet. Motiva arbejder under mottoet: ”Safety Through Innovation”. Og det ever deres brystimplantater til fulde op til. Motiva brystimplantater har en helt utrolig lav komplikationsfrekvens på under 1%. Motiva implantaterne er udformet og konstrueret, så de minimerer ardannelse. Enestående gelegenskaber gør det nemlig lettere at indføre brystimplantatet.

Kan man opnå et naturligt og ungt resultat med Motive Ergonomix?

Du kan godt opnå et naturligt resultat, specielt med Motiva Ergonomix, da de er de blødeste implantater, vi har.

Det er dog vigtigt, at du ikke vælger for store implantater, hvis det skal se naturligt ud.

(Meget) små hængebryster… kan de laves med implantat uden brystløft?

Om man skal have et brystløft, beror på en konkret vurdering hos den enkelte patient. En tommelfingerregel siger, at man skal have et løft først, hvis brysterne har et overhæng på mere end 2 cm.

Kan den laves uden fuld narkose?

Vi foretager altid brystforstørrende operation i fuld narkose. Du vil være i hænderne på meget erfarne speciallæger i anæstesi samt rutinerede anæstesisygeplejersker. Vi bruger kun det nyeste og bedste anæstesiudstyr, så sikkerheden er i top, og du kan roligt lægge dig til at sove hos os.

Kan man få et naturligt look med runde implantater, hvis man er slank?

Hvis du er meget slank, eller hvis dine bryster i udgangspunktet er meget små, så vil man ofte vælge at lægge implantaterne under musklen for at undgå, at implantatets kant vil kunne ses. På den måde dækker musklen implantatet. Man kan også supplere med en fedttransplantation ovenpå implantatet, en såkaldt hybrid operation. Når du kommer til indledende forundersøgelse, vil din kirurg vurdere hvilket implantat, du skal vælge, så du får det naturlige resultat, du drømmer om!

Er det rigtigt, at dråbeformede implantater kan vende sig?

Ja, der er en lille risiko for, at det dråbeformede implantat drejer sig. Men risikoen for rotation er meget lav, fordi de dråbeformede implantater har en tekstur, der holder sig fast i de omgivende væv.

Hvor længe skal man forberede sig på ikke at kunne arbejde, hvis ens job er fysisk?

Har du et stillesiddende arbejde, f.eks. kontorarbejde, kan du normalt tage på arbejde igen efter 1 uge. Har du et fysisk krævende arbejde, hvor du skal løfte tunge ting, kan du være nødt til at vente 3-4 uger med at tage tilbage på arbejde.

Er der stor risiko for, at man får ”uheld” efter operationen som f.eks. kapseldannelse, betændelse m.v.?

Nej, risikoen er meget lille! Men der kan opstå komplikationer ved brystforstørrelse med implantater. I sjældne tilfælde opstår kapseldannelse (1-3%), ligesom nogle er uheldige at få infektion eller blødning (under 1%). Når du får lavet bryster hos CeriX, er du altid sikret med minimum 1 års tryghedsgaranti – med mulighed for 7 år, så du slipper for at bekymre dig for komplikationer.

Er det rigtigt, at man skal opereres hvert 10. år og få udskiftet implantater hele livet efter operation?

Vi laver brystforstørrende operation med Mentor og Motiva implantater. Der er livslang garanti på disse implantater. Dansk selskab for kosmetisk plastikkirurgi anbefaler tjek efter 10-12 år, hvis man er glad for det kosmetiske resultat og ikke har gener. Derefter kontrol hvert 5-7 år. Men der er ingen ”regel” om udskiftning.

Hvor lang tid skal der gå, før man må være hårdt fysisk aktiv igen?

Allerede få dage efter din operation må du gå små ture. Bevægelse er godt, så længe pulsen ikke kommer for højt op. Efter 6 uger kan du begynde at genoptage træningen. Det vigtigste er dog, at du mærker efter: Gør det ondt? Stop op og tag en pause. Gå langsomt og forsigtigt frem.

Kan man fortsat sove på maven efter BFO?

I den første tid efter din brystforstørrende operation, må du kun sove på ryggen, ca. 6 uger.

Hvor store smerter er der efter operation?

Niveauet af smerte er meget individuelt fra person til person. Men det er klart, at du vil føle ømhed og spændthed i brystet, og du vil have behov for smertestillende medicin i dagene efter operationen. Vi vejleder dig grundigt, og efter din operation kan du komme i kontakt med os døgnet rundt.

Hvor lang tid efter amning kan man få lavet BFO?

Vi anbefaler, at du venter 3-6 måneder efter endt amning med at få en brystforstørrende operation. I tiden efter graviditet og amning er der mange hormoner i kroppen, som holder brystet. Derefter skal huden have noget tid til at trække sig sammen, når brystet er blevet mindre efter graviditet og/eller amning.

Untitled_1.4.1

Koster en samtale om brystoperation noget?

Prisen for forundersøgelse forud for et kirurgisk indgreb er 500 kr. Prisen fratrækkes den endelige pris ved booking af operation.

Kan man gå i sauna og infrarød sauna med implantater?

Vi anbefaler, at du undgår sauna i 6 uger efter din brystforstørrende operation. Derefter er der ingen begrænsninger.

Hvornår må man løfte/arbejde igen efter operationen?

De første 3-4 uger efter din operation må du ikke løfte tunge ting (dvs. ting, der vejer mere end 2 kg). Hvid du har små børn, er det en god idé at alliere dig med nogen til at hjælpe dig i den første tid efter operationen. En god heling er nemlig vigtigt for resultatet!

Får man stort ar, hvis man både skal have et løft og implantat? Og kan det laves på samme tid?

Du kan sagtens få lavet brystløft og brystforstørrende operation med implantat på samme tid.

Ved et lille brystløft lægges snittet rundt om areola, som er det område, der omkranser brystvorten og et tilsvarende lille stykke længere ude. Derefter trækkes huden ind og sys fast til areola. Arret kamufleres af skellet mellem huden og areola, som ikke har samme farve. Ved et stort brystløft laves oftest et snit rundt om aerola og et snit fra brystvorten ned over brystet. Derudover lægges et snit under brystet, som følger brystets facon. Det kaldes et ’ankersnit’, og arrene vil være røde i nogle måneder, hvorefter de bliver stort set usynlige. Endelig er der CeriX Signature Breastlift, som er et brystløft, der efterlader minimale ar, idet der dels benyttes et opløseligt net til at forme og løfte brystet, dels placeres arrene omkring areola, hvor de som nævnt bliver nærmest usynlige. Der er således ingen grund til bekymring.

Kan man amme efter BFO?

Ja. Det er en udbredt misforståelse, at man ikke kan amme efter en brystforstørrende operation (BFO). Tidligere – inden metoderne til brystkirurgi blev finpudset – kunne der være komplikationer forbundet med at amme efter BFO.

Tidligere er kirtelvæv ofte blevet ødelagt, og det har påvirket muligheden for at amme. I dag er kirurgerne så dygtige, at kirtelvævet nærmest ikke bliver berørt ved et indgreb, og du vil derfor som udgangspunkt godt kunne amme med silikonebryster.

Forskellen på runde og dråbeformede implantater?

Går du efter det mest naturlige look, er det de dråbeformede, du skal gå efter. Her er der nemlig mest fylde i den nederste del af implantatet som ved et naturligt bryst. Ved de runde implantater er fylden ligeligt fordelt imellem den øvre og den nedre del af implantatet. Hvilket udseende du foretrækker, er helt op til dig. Vi kan nemlig udføre brystforstørrende operationer med begge typer brystimplantater.

Motiva ergonomix kan også være et valg for naturligt udseende bryster, da silikonen er blød ligner formen lidt det anatomiske implantat. De føles mere naturlige at røre ved, og de “bevæger” sig også mere naturligt.

Beauty portrait of an attractive healthy young topless woman

Hvad koster operationen typisk?

Prisen for brystforstørrende operation med Mentor (runde) implantater starter fra 29.900 kr. Ønsker man dråbeformede implantater, kommer der et tillæg på 7.000 kr., ligesom du også skal regne med lovpligtig patientforsikring til 1.200 kr. Uanset hvad du vælger, er det altid CeriX 1-årig Tryghedsgaranti (med mulighed for 7 år), mini ar (værdi 2.500 kr.), fuld narkose og ubegrænsede antal kontroller.

Kan alle, uanset brysttype, få lavet en brystforstørrende operation med eget fedt?

De fleste kan få foretaget en brystforstørrende operation med eget fedtvæv. Det kræver selvfølgelig, at du har noget fedt. Nogle har flere områder med uønskede fedtdepoter, mens andre er meget slanke. Vi kan som regel godt finde noget fedt uden at ’oversuge’ de områder, der er. Men det er en individuel vurdering, som vi taler med dig om til forundersøgelsen.

Design uden navn

Skal man skifte det ud efter x antal år? Og kan man blive gravid og amme?

Implantater har ingen indflydelse på ens evne til at blive gravid. Der er en lille øget risiko for at man ikke kan amme efterfølgende, sammenlignet med kvinder som ikke har fået foretaget brystforstørrende operation. Implantater har dog ingen indflydelse på mælkeproduktionen eller evnen til at amme.

Jeg skal have skiftet mine implantater, kan jeg få eget fedt i stedet for nye implantater?

Ja, det kan du sagtens. Der er mange, der vælger at gå den helt ”naturlige” vej og får udskiftet implantaterne med eget fedt.

Laver I brystforstørrende operationer i Aalborg?

Vi udfører kun kirurgi på vores privathospital i Hellerup

Hvornår må man smide sports bh’en?

Du skal have BH’en på i 6 uger efter din operation, både dag og nat.  BH’en sørger nemlig for at beskytte brysterne, ligesom BH’en hjælper med at minde dig om, at du er nyopereret, så du er mere forsigtig.

Hvor lang tid efter en konsultation, må der maksimalt gå, inden en operation?

Forundersøgelse er uforpligtende og gyldig i op til 1 år. Går der mere end 3 måneder fra forundersøgelse og operation, vil kirurgen normalt lave en ny status op til operationen for at sikre, at ingen vigtige vilkår har ændret sig (f.eks. vægttab), så udgangspunktet er det samme.

Kontakt os og få tid til konsultation