Se månedens kampagner her

Brystforstørrelse med implantater udføres af de dygtigste og mest erfarne plastikkirurger i landet.

Brystimplantater: Mentor og Motiva

Vores dygtige og erfarne personale er til for dig, og for at give dig den bedste og mest trygge oplevelse i eksklusive rammer, som ikke ses andre steder i Danmark
Tilbage til oversigten

Book forundersøgelse

Du kan booke din forundersøgelse hos
vores Plastikkirurg her via vores
booking service

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder, så ringer vi til dig inden for 2 hverdage.

Skal udfyldes

Brystforstørrelse med implantater eller eget fedt

Når man vælger at få foretaget en brystforstørrelse, kan det gøres på flere måder. Hos CeriX kan du vælge at få foretaget din brystforstørrelse enten med brystimplantater eller med eget fedt. Der er fordele ved begge former for brystforstørrende operationer. Du og din kirurg vil derfor altid tage en indledende samtale, hvor I grundigt gennemgår dine ønsker og i samspil finder frem til, hvad den bedste løsning for dig er. Alle vores kirurger er højt kvalificerede og har mange års erfaring med kosmetiske indgreb, og derfor vil deres ekspertise også indgå i en sådan vurdering. Du kan derfor trygt stole på, at I altid vil det finde den optimale løsning sammen.

Hvad er brystimplantater?

Brystimplantater bruges til, ved hjælp af kosmetiske operationer, at lave større bryster. Implantater kan også anvendes ved brystrekonstruktion. I Danmark udføres kosmetisk kirurgi kun af plastikkirurger, som har en speciel tilladelse til dette. Alle kirurger hos CeriX er top kvalificerede og højt uddannende inden for deres område. Brystforstørrelse med implantater er desuden et meget populært indgreb, som vi har mange års erfaring med og ofte udfører hos CeriX.

Brystimplantater er typisk fremstillet i silikone, der kan forekomme som enten væske, gelé, skum eller som et gummiagtigt materiale. Silikone er valgt og egner sig godt i implantater, da det sjældent reagerer mod kroppens væv. Desuden har silikone i geléform en konsistens, der på mange måder minder om kvinders bryster. De fås i dag i mange forskellige størrelser og former og kan således tilpasses til den enkelte persons ønsker for de nye bryster.

Typer af brystimplantater hos CeriX

Hos CeriX er vores fokus altid at hjælpe vores kunder, så de bliver 100% glade og tilfredse med deres resultat. Derfor bruger vi også kun brystimplantater af højeste kvalitet. Vi har valgt at tilbyde vores kunder brystforstørrende implantater fra to af de bedste mærker på markedet: Mentor og Motiva.

Mentor 

Mentor brystimplantaterne er en del af den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, som har eksisteret i mere end 100 år. De introducerede deres CPG og Siltex implantater i 2001 og bliver i dag brugt i mere end 100 lande. Brystimplantaterne fra Mentor fås både som teksturerede og glatte samt runde brystimplantater eller anatomiske brystimplantater

Mentor implantaterne fås fra 100 ml til 1050 ml. Implantatet fås desuden i fire forskellige profiler: Moderate, Moderate plus, High, Ultra high. Profilen er afgørende for, hvor meget implantatet strutter. Du skal derfor både tage højde for størrelse og profil, når du sammen med vores professionelle kirurger skal vælge implantat.

Brystimplantaterne er CE- og FDA-godkendte, og Mentor tilbyder livsvarig garanti ved lækage og erstatter i sådant et tilfælde implantatet. Sker lækagen inden for 10 år efter operationen, giver de desuden tilskud til operationen. Der er ligeledes livslang erstatning af implantatet ved kapselgrad tre eller fire, her gives der dog ikke tilskud til operationen. 

Da implantaterne er 85% silikonefyldte, kan der være tendens til folddannelse under huden (også kaldet ripling). Der er ligeledes 5% risiko for kapseldannelse ved Mentor brystimplantater.

Motiva

Motiva brystimplantater har været på markedet siden 2010 og er dermed en lidt nyere implantatbrand. Der er dog allerede op mod en halv million kvinder på verdensplan, som har fået Motiva brystimplantater. Implantaterne er kendt for at have en glattere overflade. Samtidig er de mere runde i formen, men på trods af dette giver Ergonomix-implantater ofte et mere naturligt look. Mange kvinder rapporterer derfor om, at implantaternes konsistens virker mere ”ægte”. 

Motiva implantaterne fås i størrelser fra 100 ml til 1050 ml. Implantaterne kommer desuden i fire forskellige profiler: Mini, Demi, Full og Corse. Implantatets profil er afgørende for, hvor meget implantatet strutter. 

Implantatet er CE-godkendt og i gang med at blive FDA-godkendt. Derudover tilbyder Motiva livstidsgaranti ved lækage og erstatter i sådant et tilfælde implantatet. Derudover giver de, de første 10 år efter operation, erstatning af implantaterne ved kapseldannnelse af grad tre eller fire. De dækker dog aldrig operationsomkostninger. Da implantaterne er 100% silikonefyldte, er der en lang mindre tendens til folddannelse under huden (kaldet ripling), og der er kun 1-2% risiko for kapseldannelse med disse brystimplantater. 

Motiva implantatet kommer som det eneste implantat i verden med en chip. Det vil sige, at hvis du på et tidspunkt ønsker at få fjernet eller udskiftet dit implantat, så vil du ved hjælp af chippen ikke blot kunne se typen og størrelsen på implantatet, men også, hvilken kirurg der opererede implantatet ind og hvornår. Det gøres ved at scanne brystet med en særlig læser.

Mulige bivirkninger ved brystimplantater

Silikoneimplantater er, siden deres introduktioner i 1963, blevet forbedret så meget, at de i dag kun meget sjældent medfører bivirkninger. Den hyppigste sene bivirkning ved silikone-brystimplantater er dog sammentrækninger omkring implantat, også kaldet kapselkontraktur. Det kommer som en reaktion på, at kroppen har fået et fremmedlegeme opereret ind, og der vil altså dannes ”kapsler” rundt om implantatet. Kapslen kan over tid trække sig sammen, hvilket resulterer i, at brystet bliver hårdere, og implantatet bliver synligt under huden.

I yderste tilfælde kan det også være smertefuldt, hvorfor man ofte vil overveje fjernelse af brystimplantatet. Kapseldannelse vil typisk inddeles i fire stadier, hvor kapslerne i stadie et ikke kan ses eller mærkes, mens det i stadie fire får brysterne til at føles stenhårde, og ofte er der smerter omkring implantatet. Kapseldannelse er heldigvis yderst sjældent, og hos CeriX ses det næsten aldrig, da vi kun bruger implantater af højeste kvalitet, som indopereres af de dygtigste kirurger.

En anden mulig bivirkning er, at implantaterne i sjældne tilfælde revner. Det sker ligeledes sjældent, og de fleste implantatproducenter har garanti på eventuel lækage inden for de første 10 år. Sker det, at implantatet revner, vil man naturligvis vælge udskiftning af brystimplantatet. Der er ingen risiko for sygdomme ved silikoneimplantater, og langt de fleste kvinder bliver utroligt glade for deres brystimplantater. 

Hvordan vælger man implantat?

Vi forstår godt, at det kan være forvirrende at finde rundt i de mange fordele og ulemper samt variationer i størrelser og ”strut” med mere. Derfor guider en af vores dygtige kirurger dig også gennem hele forløbet. Det starter allerede til din uforpligtende konsultation, hvor I sammen vil gennemgå både Mentor og Motiva implantaterne meget mere, så du er sikker på at opnå dit ønskede resultat. Noget af det, du kan gøre dig tanker om hjemmefra, er blandt andet:

  • I hvor høj grad ønsker du, at brysterne skal se og føles naturlige?
  • Hvor store bryster ønsker du?
  • Hvor meget må brysterne strutte?
  • Hvor vigtigt er det for dig at minimere størrelsen på et efterfølgende ar?

Hvis du allerede har taget nogenlunde stilling til ovenstående, så skal vi nok vejlede dig, så du og din kirurg sammen finder frem til den helt rigtige løsning. Selvom det kan virke tiltalende at vælge eksempelvis meget store bryster, så vil vores erfarne personale altid vejlede dig i at finde den type og størrelse af implantater, som passer lige netop dine proportioner, så vi er sikre på, at du bliver glad for resultatet.

Prisen på brystimplantater

En brystimplantat pris vil variere meget, afhængig af hvilken type implantat du ønsker, og hvordan du ønsker, at de skal opereres ind. Det hele afhænger af din forhenværende situation samt dine ønsker for brystimplantatet. Du kan dog altid se vores vejledende priser for brystkirurgi.

Få dine nye brystimplantater i eksklusive omgivelser hos CeriX

Hvis du vil være helt sikker på at opnå dit ønskede resultat og samtidig i rolige og eksklusive omgivelser, så er CeriX stedet for dig. Vi benytter os udelukkende af det nyeste og bedste operationsudstyr, og vores personale er yderst kvalificeret og har mange års erfaring med brystoperationer. På vores eksklusive privathospital i Hellerup har du ligeledes muligheden for at få et privat opvågningsværelse mod ekstra betaling. Så kan du vågne i rolige omgivelser efter en vellykket operation. 

CeriX har klinikker i København, Odense, Aalborg, Hellerup og Esbjerg. Uanset hvor du booker en behandling, så efterlever vi altid Styrelsen for Patientsikkerheds regler og retningslinjer inden for kosmetiske behandlinger og kirurgi. Det er blandt andet derfor, at vi altid beder dig komme ind til en forkonsultation, og 2-4 uger efter en behandling vil vi ligeledes altså tilbyde dig en gratis kontrol, så vi kan følge op på din behandling og sikre din fulde tilfredshed. 

Har du lyst til at høre mere om vores behandlinger eller bestille en helt gratis og uforpligtende konsultation, er du meget velkommen til at kontakte os på telefonnummer +45 61 61 61 17 eller e-mail info@cerix.dk 

Vi ser frem til at høre fra dig!

MØD KIRURGEN

Stig-Frederik er overlæge og speciallæge i plastikkirurgi. Han har en Ph.d.-grad og er forskningsansvarlig overlæge for det første private stamcellelaboratorium til kosmetisk plastikkirurgi.

Han er en af de førende eksperter på verdensplan indenfor fedttransplantation og stamceller til brug i både rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi. Han har publiceret mange artikler i internationale tidsskrifter, bl.a. i The Lancet som eneste danske plastikkirurg. Han er en meget brugt foredragsholder ved internationale kongresser i plastikkirurgi.

Han er ligeledes specialist indenfor rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi, og stræber altid efter perfektion og skønhedsidealet er et naturligt og velproportioneret look. Han er derudover også en af de få plastikkirurger i verdenen, der kan udføre det kendte Alexandra brystløft, som efterlader et resultat uden synlige ar.

Stig Frederik er perfektionist ud til fingerspidserne, men hans helt særlige kompetencer er:
  • Fedttransplantation til ansigt
  • Brystforstørrende operation med implantater og brystforstørrende operation med eget fedt
  • Fjernelse og udskiftning af brystimplantater
  • Alexandra brystløft og brystreduktion
  • Brystrekonstruktion
  • Fedtsugning
  • Fjernelse af slapt maveskind samt slap hud på lår og arme
  • Fjernelse af slap hud efter stort vægttab
  • Operation for mandlig brystudvikling
  • Øjenlågsoperationer
  • Rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurg

FINANSIERING

Hos CeriX har vi nu den mulighed, at tilbyde vores kunder Danmarks bedste finansieringsløsning. Med et lån fra Resurs Bank er det muligt for dig at dele din betaling op over en længere periode, med en fast månedlig ydelse. Du kan låne op til 60.000 kr rentefrit og du bestemmer selv, om du vil afdrage 499 kr., 899 kr. eller 999 kr. pr måned. Uanset hvor meget du vælger at låne, er din månedlige udgift fast. Det giver total budgetsikkerhed! Ønsker du at høre mere om muligheden for finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 61616117.

Ansøg Kreditansøgning