Tilbage til oversigten
CoolTech, Restylane, Skønhed, Ultherapy

Er kæben de nye kindben?

Fyldige læber og høje kindben er de seneste år løbet med opmærksomheden. Det har efterladt andre områder af ansigtet under radaren. Kæben har traditionelt set tilhørt ét af disse lidt oversete områder. Meget tyder dog på, at kæben er rykket frem i køen og nu nyder sit ’moment’

Kigger man på antallet af Google-søgninger på ’jawline’ (kæbelinje, red.), vil man hurtigt opdage, at antallet af søgninger er steget støt de seneste fem år. En stigning, som meget vel kunne tyde på, at kæben har fået karakter af ’det nye sort’ indenfor kosmetiske skønhedsbehandlinger. Det er en udvikling kosmetisk sygeplejerske og indehaver af CeriX, Rie LeClaire-Rosenblum, bekræfter. Hos CeriX er vi en klar stigning i fokus på netop kæbeområdet:

Opstramning, fedtreduktion og definition af området omkring kæben og underansigtet er tre nøgleord, der går igen blandt en stor del af de mænd og kvinder, vi møder på klinikkerne. – Rie LeClaire-Rosenblum

Drømmekæben

Hvor mænd som regel ønsker sig en mere defineret og ’firkantet’ kæbe, efterspørger de fleste kvinder et mere hjerte- og V-formet look, hvor kæbepartiet danner et fint V, så ansigtet fremstår smallere og mere feminint. Fælles for både kvinder og mænd er, at kæbelinjen helst skal stå skarpt og markeret. Og det er uden tvivl en tendens, som vil fortsætte og blive større.

I mange år har fokus især været rettet mod at tilføre læber og kindben mere fylde. Nu er der kommet langt mere fokus på at anskue ansigtet som en helhed, hvor alle træk respekteres, forfines og ’tweakes’ for at opnå størst mulig harmoni og symmetri. – Rie LeClaire-Rosenblum

På den måde er der, helt naturligt, kommet en større opmærksomhed på underansigtet, hvor særligt kæbelinjen, og helst en markeret og veldefineret én af slagsen, har vundet stor popularitet på tværs af begge køn.

Er det ren biologi?

Det er ikke kun en stigning i Google-søgninger, der vidner om kæben som et populært behandlingsområde. En undersøgelse fortaget af American Society for Dermalogic Surgery (2017) viser, at knap 70% af de adspurgte var generet af overskydende fedt omkring hagen. At kæben vinder frem i popularitet, er måske slet ikke så underligt. Set med biologiske briller indikerer en stærk, defineret kæbelinje nemlig ungdom og vitalitet. Kvinder er f.eks. biologisk programmeret til at tiltrækkes af mænd med et bredt kæbeparti, da det signalerer højt testosteronniveau og dermed gode forplantningsevner, hvilket rent biologisk selvsagt er en fordel. Fællesnævneren er symmetri. Både mænd og kvinder kan biologisk set godt lide symmetri i ansigtet, da det som oftest betyder genetisk overskud.

Kombineres genetik og biologi med det faktum, at vi på daglig basis – for mange i ekstra udtalt grad under coronatiden – konfronteres med os selv fra snart sagt alle vinkler på Instagram, Snapchat, Skype- og diverse Zoom-møder, er det måske næsten uundgåeligt, at vi har fået øjnene op for ’nye’ områder i ansigtet, herunder kæben:

Jeg kalder ofte kæben for ”de nye kinder”. Tidligere var mange meget optaget af at opnå fylde og høje kindben. I dag, hvor de fleste går efter et naturligt udseende, hvilket jeg personligt også er stærk fortaler for, kan en defineret og kontureret kæbelinje afspejle ungdom og skønhed på en mere diskret måde. – Rie LeClaire-Rosenblum

Markering af kæbelinje

Det kan måske virke som om, at der ikke er meget at gøre, hvis man ikke fra naturens hånd er velsignet med en skarp og markeret kæbe. Men der er faktisk en lang række æstetiske behandlinger, der med stor effekt kan anvendes på området omkring kæben. Og netop større viden og bevidsthed om, hvad det er muligt at opnå med f.eks. Restylane (ikke-permanent filler) kan være en forklaring på, at kæbelinjen er blevet et mere eftertragtet behandlingsområde.

skønhed2021

Restylane er et naturligt produkt, som består af 98% vand og 2% hyaluronsyre. Hyauluronsyre er et sukkerstof, der allerede findes naturligt i kroppen, men som vi producerer mindre og mindre af med alderen, hvilket giver en mere slap hud. Ved at anvende Restylane, specielt udviklet til hage- og kæbeområdet, er det muligt at opnå en elegant defineret kæbe, eliminere ’hamsterposer’ eller masseter og løfte underansigtet.

Kæben og hagen er i vid udstrækning afgørende for vores ansigtsform og fremtoning. En ganske minimal behandling med Restylane langs kæbelinjen kan have en ret stor effekt og skabe en helt afgørende balance for ansigtet. – Rie LeClaire-Rosenblum

Det er ikke mindst tilfældet, hvis man allerede har fået behandling i det øvre ansigt – her kan en lille justering af undersigtet skabe den helt rette harmoni og sikre de rette proportioner i ansigtet.

Ultherapy® er en anden behandling, som ved hjælp af ultralydsteknologi gør det muligt at markere kæben. Den fokuserede ultralydsenergi går kort fortalt ind og øger produktionen af nyt kollagen i hudens dybere lag, så huden løftes og opstrammes langs kæben. Selve behandlingen tager kun små 90 minutter, og effekten viser sig gradvist i løbet af de efterfølgende 3 til 6 måneder.

Kombinerer man Ulherapy® med Restylane behandling er det muligt at løfte, fremhæve og skulpturere selv meget løs hud og ’slappe’ kæbelinjer. – Rie LeClaire-Rosenblum

17

Er man plaget af overskydende fedt under hagen og langs kæbelinjen, kan CoolTech fedtfrysning være en god løsning. Det er en teknologi, der fryser de uønskede fedtceller ned til minus 8 grader. Det kan de ikke tåle, så de krystalliserer og udskilles permanent af kroppens lymfesystem i ugerne efter behandling. Der er ingen ’nedetid’ og kun ganske lidt ubehag forbundet med behandlingen.

Untitled_1.9.1

Efter behandling med CoolTech kan man forme og styrke kæben yderligere med Restylane (ikke-permanent filler) for at skabe mere definition og struktur hvor og hvis, det er nødvendigt.

Mulighederne er mange! I sidste ende handler det i bund og grund om at gøre det, der gør os glade! Om at gøre lige præcis dét, vi føler, er det bedste for os selv. – Rie LeClaire-Rosenblum

Få tid til gratis og uforpligtende konsultation