Tilbage til oversigten
Botox, Mænd, Restylane, Skønhed

Mænd elsker (også) kosmetiske behandlinger

Kosmetiske skønhedsbehandlinger er normalt noget, vi forbinder med kvinder. Behandlinger med f.eks. Botox og Restylane er dog ikke længere kun forbeholdt den kvindelige målgruppe. Tværtimod!

Antallet af mænd, der får foretaget kosmetiske behandlinger, er nemlig støt stigende, og det vidner i høj grad om en stigende interesse for at passe på og pleje sit ydre. Et behov, som i bedste 2021-stil bevæger sig på tværs af køn og demografi

Flere mænd får kosmetiske behandlinger

En nyere rapport udgivet af BAAPS (British Association of Aesthetic Plastic Surgeons) viser, at antallet af mænd, der får foretaget kosmetiske behandlinger, er næsten fordoblet siden 2005. I samme stil viser en undersøgelse foretaget af BBC, at knap 50% af mænd mellem 18 og 30 år overvejer at få lavet et kosmetisk indgreb. I dette indlæg kigger vi nærmere på nogle af de primære årsager til, at mænd har fået øjnene op for de mange muligheder for at forfine og forbedre deres ydre. Vi giver også et indblik i nogle af de mest populære behandlinger blandt mænd.

Hvorfor får flere mænd udført kosmetiske behandlinger?

Markedet for kosmetiske behandlinger er i stor vækst i disse år. Fremgangen er synlig på tværs af såvel ’non-invasive’ indgreb, f.eks. behandling med Botox, Restylane (ikke-permanent filler) og laser, som kosmetisk kirurgi. Kosmetiske behandlinger er blevet ’mainstream’ blandt den brede befolkning. Det er en udvikling Rie LeClaire-Rosenblum, kosmetisk sygeplejerske og ejer af CeriX, bekræfter:

De senere år er der kommet endnu større fokus på kosmetiske behandlinger, og dét at få lavet kosmetiske behandlinger er ikke så tabubelagt som tidligere. Vi oplever helt klart, at der kommer flere og flere mænd ind, som også er forfængelige, og som også har lyst til at forbedre og vedligeholde sig selv i forhold til at se mere friske og mindre trætte ud.

Og selvom det er fristende at læne sig tilbage på fordommenes holdeplads og konkludere, at det kun er feminine mænd, der får lavet skønhedsbehandlinger, er det slet ikke så ligetil:

Der er sjældent nogen fællesnævner udover ønsket om at føle sig bedre tilpas i sit eget hylster, når det kommer til typen af mænd, der får lavet kosmetiske behandlinger. Vi møder alt fra håndværkeren til direktøren, som gerne vil mildne deres udtryk og få udglattet eller løftet noget i ansigtet, fortæller Rie LeClaire-Rosenblum.

Populære behandlinger blandt mænd

Hos CeriX kommer både mænd og kvinder, unge som gamle, med alt fra karsprængninger, pigmentforandringer, fine linjer eller dybe rynker og lidt for genstridige fedtdepoter. Blandt mænd er der dog nogle behandlinger, som går mere igen:

Når vi behandler mænd, er udglatning af bekymringsrynken mellem brynene eller kragetæerne ved øjnene med Botox og reduktion af rander under øjnene med Restylane særligt populære behandlinger. Det er begge områder, hvor man(d) let kan komme til at se lidt mere ’grov’ og slidt ud.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)

Det er ikke kun Botox og Restylane, der er blandt favoritterne hos mændene. Flere og flere mænd får eksempelvis fjernet løs hud og tunge øjenlåg på privathospitalet på Strandvejen i Hellerup, hvor også fedtsugning af de genstridige fedtdepoter på maven, flankerne og lårene er i høj kurs. Mange mænd får desuden behandling for uønsket hårvækst, især på ryggen, ved hjælp af avanceret laserteknologi og effektivt udstyr, der fjerner hårene permanent.

permanent fedtreduktion

Hvad er et maskulint look?

Mænd, der får lavet kosmetiske behandlinger, får ofte skudt i skoene, at det er feminint. Det pudsige er imidlertid, at mænd i de fleste tilfælde får lavet behandlinger med f.eks. Botox og Restylane for netop at opnå et mere maskulint udtryk:

Dét, at få et mere maskulint look, er helt klart noget, vi ser en stigende tendens til. Det kan f.eks. være, hvor vi med Restylane går ind og markerer kæbelinjen, så den bliver mere skarp og markeret – når man ser ansigtet forfra, vil det således have et mere ’firkantet’ look fremfor det mere hjerteformede, V-formede look, som mange kvinder gerne vil opnå, forklarer Rie LeClaire-Rosenblum og uddyber, at et maskulint ansigt ofte er kendetegnet ved en markeret hage samt en lidt større og stærkere næse sammenlignet med et kvindeansigt.

Der er slet ingen tvivl om, at kosmetiske behandlinger blandt mænd er en tendens, der i de kommende år vil stige yderligere:

Vi kommer kun til at se flere mænd på klinikkerne i fremtiden – at ville være den bedste udgave af sig selv er jo ikke kønsbestemt og noget, som både er aktuelt for kvinder og mænd.

skønhed2021

Udfyld kontaktformular og få en konsultation