Tilbage til oversigten
Kirurgi, Skønhed

Hvad er kropskonturering?

Selvom varmere temperaturer måske virker som meget fjern fortid lige nu, så er det faktisk på høje tid, hvis du skal nå at blive klar til de solrige dage, der venter forude. Måske er det topmaven eller dansehåndtagene, der driller? Det kan også være, du har overvejet fedtsugning af lårene eller ønsker at blive den løse hud på maven kvit?

Uanset om du kæmper med uønskede fedtdepoter eller løs hud, har du sikkert stillet dig selv spørgsmålet: Er kropkonturering det rette valg for mig?

Hvad er kropskonturering?

Kropskonturering er nok bedre kendt som body contouring og refererer til en bred vifte af forskellige indgreb, som fremhæver, opstrammer og korrigerer din kropsfigur, så dine proportioner fremstår mere balanceret og harmonisk i forhold til hinanden. Indimellem anvendes termen body sculpting desuden i forbindelse med kropskonturering, da man netop går ind og ’skulpturerer’ kroppen, f.eks. ved at fjerne overskydende fedt og hud.

Der findes mange forskellige former for kropkonturerende indgreb af både kirurgisk og ikke-kirurgisk karakter. Begge dele kan give flotte resultater. Det vil dog ofte være sådan, at de kirurgiske indgreb giver de mest synlige resultater her-og-nu.

Kirurgisk eller ikke-kirurgisk kropskonturering?

Er der tale om let (hud)slaphed kan energienheder, f.eks. ultralyd og laserlys, ikke-invasivt trænge ind i huden for at tilskynde til dannelsen af ​​nyt kollagen, hvilket resulterer i et glattere og mere spændstigt udseende. Skal du være helt sommerklar, er det tid til at sætte i gang nu! Mange behandlinger kræver nemlig flere omgange og gentagelser, hvis der er tale om ikke-kirurgiske indgreb.

Generelt bør du regne med at gå i gang med dine behandlinger omkring 2-4 måneder før sommer

De fleste ikke-kirurgiske indgreb tager mindst 6-8 uger, før forandringerne begynder at vise sig. Det fulde resultat er normalt synligt efter 2 til 3 måneder. Det er derfor nødvendigt med lidt planlægning, hvis du skal være klar til sommer. Med dét sagt er der fart på teknikker og teknologier – både indenfor det kirurgiske og ikke-kirurgiske felt.

Den ”bedste” behandling er et vidt begreb, og afhænger helt af dine individuelle udfordringer. Har du større områder med hængende hud, f.eks. efter et stort vægttab eller graviditet, kan kirurgi være den helt rigtige løsning. Det kan være, at du har så meget løst hud eller delte mavemuskler, at maveplastik er den eneste mulighed. Eksempler på kirurgiske kropkonturerende indgreb:

  • Maveplastik: Fjernelse af overskydende og løs hud på maven samt evt. opstramning af delte mavemuskler
  • Fedtsugning: Permanent reduktion af lokale områder med overskydende fedt, f.eks. på maven eller lårene
  • Mommy Makeover: En kombination af forskellige kirurgiske indgreb, f.eks. maveplastik, brystløft, brystforstørrende operation og fedtsugning
  • Brazilian Butt Lift: Transplantation af eget fedtvæv til balderne, fedt fra f.eks. mave, lår eller arme
  • Brystforstørrende operation med eget fedtvæv: Transplantation af eget fedtvæv til brysterne fra f.eks. mave, lår eller arme
MMO

4 tegn på, at kropskonturering er det rette for dig

Før du beslutter dig for hvilken kropskonturering, du vil have lavet, skal du altid til en indledende konsultation eller forundersøgelse hos din kirurg. Her taler I om dine forventninger til resultatet, ligesom du bliver spurgt ind til din helbredshistorik.

Når en patient kommer ind med ønske om opstramning og konturering, vurderer vi hud, muskler og fedt. Opstramning og skulpturering af kroppen kan nemlig både indebære fedtreduktion og opstramning af hud og muskler.

BBL_1
#1: Du har overskydende hud efter vægttab

Et vægttab kræver lige dele hårdt arbejde og dedikation, og hvis du har anstrengt dig for at smide en mase kilo, kan det være meget frustrerende at være efterladt med en masse løs hud, som hverken sund kost eller træning kan hjælpe dig af med. Heldigvis kan kropkonturerende indgreb som f.eks. maveskindsoperation fjerne overskydende hud og fedt. Indgreb som maveplastik (abdominalplasik) og fedtsugning er desuden effektive til at fjerne stædige ’poser’ af løs hud og overflødigt fedt efter graviditet.

#2: Du har nået din målvægt (eller nærmer dig)

Den ideelle kandidat til kropkonturering har været vægtstabil i den periode, ligesom sund kost og regelmæssig træning er en forudsætning. Efter dit indgreb er det desuden vigtigt, at du fortsætter en sund livsstil og bevarer de gode vaner. Det er nemlig alt sammen med til at sikre et langtidsholdbart og flot resultat.

Fedtsugning og maveplastik kan hjælpe dig med at få de lår eller den profil, du har drømt om. Men der er en hage… Den ideelle kandidat er tæt på sin målvægt. Kirurgi er med andre ord aldrig en erstatning for hårdt arbejde, fornuftig livsstil og vægttab. Hvis du skal have det resultat, du drømmer om, skal du være indstillet på at gøre et grundigt forarbejde.

#3: Du har positive, realistiske mål

Kropkonturering er en personlig beslutning, og du skal kun få lavet et indgreb, hvis du selv ønsker det. Det er ikke en holdbar løsning, hvis du gør det for andres skyld – eller lader dig diktere af æstetiske ’modediller’. Kosmetisk kirurgi er noget, du gør for dig selv!

#4: Du er ikke-ryger

Tro det eller ej. Rygning spiller en stor rolle for helingen og det endelige resultat efter et kirurgisk indgreb. Rygning kan forsinke helingsprocessen – og rygning har en negativ effekt på din blodcirkulation. Den ideelle kandidat til kropskonturering er derfor ikke-ryger.

Drømmer du om en slank profil? Er du efterladt med løs, hængende hud efter graviditet og vægttab? Så kan kropskonturering hjælpe dig med at opnå den kropsfigur, du altid har drømt om.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud