Tilbage til oversigten
Brystforstørrelse, Kirurgi

CeriX med i sæson 3 af “Mig og mine nye bryster”

Sarah fik udskiftet sine implantater på CeriX privathospital i Hellerup. I sæson 3 af “Mig og mine nye bryster” kan du følge med på hendes vej mod bryster med et mere naturligt look

Sarah Tiedt har aldrig været bange for at indrømme, at hun selv har fået forskellige kosmetiske behandlinger. Det er således ingen hemmelighed, at Sarah tidligere blandt andet har fået lavet bryster, læber og kindben.

Jeg havde bevæget mig ud på et sidespor. Det mest skræmmende er, at det er virkelig åbenlyst, når jeg kigger på de gamle billeder. Jeg vil aldrig se sådan ud igen!

Til gengæld er Sarah blevet bevidst om, at hun ikke længere har lyst til at få kosmetiske behandlinger, som ikke giver hende et naturligt resultat:

Jeg mener, at man skal gøre lige præcis dét, der gør en glad. Men samtidig skal man virkelig passe på og huske at stoppe, mens legen er god! Jeg gerne vil have et mere naturligt look, og når det kommer til kosmetiske indgreb, handler det om at gøre det med omtanke og lytte til de folk, der ved noget om det.

På CeriX privathospital i Hellerup kom Sarah sammen med vores kirurg, Daniel Yadete, frem til, at udskifte sine gamle implantater med nogle nye, mere naturlige, som passede bedre til hendes krop. For var det nemlig altafgørende, at resultatet blev så naturligt som muligt.

Det naturlige resultat

For Sarah handler det om at føle sig glad og tilfreds, uden at stirre sig blind og overdrive, som hun gjorde. En tilgang til skønhed, som matcher filosofien i CeriX, hvor alle kosmetiske indgreb udføres med udgangspunkt i en filosofi om, at ’less is more’.

Det må aldrig være et freakshow, men forandringer skabt med små, diskrete behandlinger. En god behandling er en behandling, hvor dine nærmeste kan se, at der er sket noget med dig, men ikke nødvendigvis hvad. Det betyder også, at det indimellem er nødvendigt at sige nej, hvis den kosmetiske sygeplejerske eller kirurgen vurderer, at resultatet bliver unaturligt eller kunstigt.

Se Sarahs vej mod naturlige bryster på TV

Du kan se Sarahs brystoperation hos CeriX i programmet ”Mig og mine nye bryster” på VIAPLAY, hvor alle episoder kan streames nu.

Har du ikke adgang til VIAPLAY, så kan du også streame programmet gratis på streamingtjenesten VIAFREE, hvor episoderne løbende udgives.

Design uden navn