Tilbage til oversigten
Fedtreduktion, Kirurgi

Brevkasse: Bliver huden slap efter en fedtsugning?

Fedtsugning er et kirurgisk indgreb, hvor vi fjerner uønsket fedt, som du måske ikke kan komme af med gennem sund kost og træning. Kirurgen fjerner typisk fedt fra hofter, mave, lår, balder, arme og hage for at skabe en mere harmonisk og velproportioneret figur

Spørgsmål: Jeg har længe overvejet at få fedtsuget ”håndtagene” og måske lidt på maven. Jeg er 36 år, og jeg har egentligt været ret sikker i min beslutning indtil for nylig, da en veninde spurgte ind til huden bagefter – og om den mon kommer til at blive slap og hængende efter selve fedtsugningen? Jeg er 171 cm høj og vejer cirka 67 kg. Jeg tænker, at det nok har noget at gøre med hudkvaliteten, men trækker huden sig langsomt sammen, eller skal jeg forvente, at den bliver slap?

Svar: Det er et rigtig godt spørgsmål, og du er langt fra den første, der stiller spørgsmålstegn ved hudens evne til at trække sig sammen og ”følge med”, når fedtet er fjernet efter en fedtsugning. Allerførst skal det understreges, at det selvfølgelig er meget individuelt, og kirurgen skal altid se dig til en individuel forundersøgelse for at give dig et præcist svar på hvilket resultat, du kan forvente i forbindelse med fedtsugningen. Med dét sagt har du rigtig gode forudsætninger for et virkelig flot resultat, da du har din (unge) alder med dig – det kommer vi tilbage til om et øjeblik.

Fedtsugning fjerner uønsket fedt for altid

Fedtsugning er et kirurgisk indgreb, som fjerner overskydende fedt fra større områder på kroppen, f.eks. på maven, på lårene eller ansigtet. Vi er alle født med et bestemt antal fedtceller, og når vi træner og spiser sundt, bliver cellerne mindre, men de forsvinder ikke, hvilket også er årsagen til, at vi kan tage det hele på igen. Med træning kan vi desuden heller ikke målrette vægttabet til bestemte områder, og vi vil typisk tabe os lidt over det hele. Fedtsugning fokuserer til gengæld på det specifikke område, og her kan vi fjerne op til 70% af fedtcellerne i området. For altid!

fedtsugning

Huden trækker sig naturligt sammen

Med fedtsugning er der som grundregel ikke tale om et indgreb, hvor huden fjernes. Som nævnt har du dog et ret godt udgangspunkt, hvad angår hudens evne til at trække sig flot sammen. Det forholder sig nemlig sådan, at hudens evne til at trække sig sammen er allerbedst hos yngre personer, mens hudens evne til at trække sig sammen bliver dårligere med alderen.

Så din antagelse er faktisk helt korrekt – hudkvaliteten spiller en stor rolle for resultatet af en fedtsugning. Jo bedre elasticitet, jo større spændstighed og jo fastere hud.

Har du trods din unge alder en ringe hudkvalitet, hvilket f.eks. kan skyldes rygning, overdreven soleksponering eller genetik, er der heldigvis flere forskellige måder, hvorpå du kan forbedre og booste hudens kvalitet, hvilket i sig selv er fantastisk, men det betyder også, at du er sikret et endnu mere effektivt og et flottere resultat af fedtsugningen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)

Naturlig opstramning med ultralyd

Ved hjælp af Ultherapy® behandling kan vi f.eks. booste hudens elasticitet og opstramme huden naturligt via ultralydsbølger, som sender varme dybt ned i huden for at stramme op og gøre huden mere fast.

17

Ultherapy® er et ikke-kirurgisk indgreb uden ’nedetid’, og behandlingen kan være et godt supplement, hvis din hud har brug for lidt hjælp til at trække sig sammen. Når du kommer til forundersøgelse, vil din kirurg vurdere din hudkvalitet og give dig en grundig vejledning i forhold selve indgrebet og de resultater, du kan forvente, så du ikke får nogle ubehagelige overraskelser.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud