Tilbage til oversigten
Skønhed

Special Event Night: Botox & Burgers

House of LeClaire sætter standarden for unikke rammer i den kosmetiske branche. Med sine 4 etager og luksuriøse omgivelser, er CeriX Beauty House på Købmagergade den idéelle lokation for events og arrangementer. Derfor er det blevet en del af CeriX’ koncept at afholde spændende, lærerige og eksklusive events for vores kunder og samarbejdspartnere.

Torsdag aften bød på endnu en eventaften i de smukke og eksklusive rammer i House of LeClaire på Købmagergade. En inspirationsaften om Botox-behandlinger, med mulighed for at få stillet sin nysgerrighed og lære meget mere omkring Botox, hvad det kan, hvornår man skal vælge det og hvilke behandlinger som er vores mest populære af slagsen.

Med oplæg fra vores to erfarne kosmetiske sygeplejersker, Emilie og Katrine, var der ligeledes rig mulighed for Q&A og få svar på alle spørgsmål omhandlende Botox. Emilie og Katrine har tilsammen mere end 20 års erfaring i branchen, og har både professionel og personlig erfaring med Botox.

Udover fokus på Botox-behandlinger, bød aftenen på hamrende god stemning, lækre sliders og rosévin. Som noget helt særligt, tilbød vi alle forkonsulterede deltagende, gratis Botox af udvalgte områder til eventet. Vores erfarne team af kosmetiske sygeplejersker stod klar til at vejlede og behandle, og gav de andre gæster muligheden for at se udførelsen af live Botox-behandlinger.

Unik lokation

Med en placering i hjertet af København, ved siden af Illum, er House of LeClaire den ideelle lokation for spændende tiltag og events. Med hele 1600 kvm, er det store Beauty House intet mindre end Europas største, og huser både Retail Store, klinik, uddannelse for kosmetiske sygeplejersker, CeriX HQ og meget mere. I de store, smukke og luksuriøse omgivelser var gårsdagens event en kæmpe succes, med glade og mætte gæster. Eventet blev afholdt på 1. sal med oplæg på vores storskærm og fri servering af sliders, vin og cocktails i de lyserøde sæder i vores ‘Treat Yourself’ bar.

Attraktive goodiebags

Alle deltagende fik en skøn goodiebag med lækre produkter og et gavebevis til CeriX på 500 kr. Sammen med nogle af vores bedste leverandører, sørger vi altid for at lave unikke og attraktive goodiebags til alle jer søde kunder som støtter og deltager i vores events.

Fremtidige arrangementer

Gik du glip af Botox & Burgers? Vi forstår godt du er super ærgerlig… MEN! Det er bestemt ikke sidste gang, at vi afholder et af vores Special Event Night. Hos CeriX er du altid sikker på at se nye, spændende og eksklusive arrangementer og events. Vi holder jævnligt inspirationsaftener med forskellige fokusområder, for at tilgodese alle vores søde kunder og ramme enhver smag og ethvert behov.

Tidligere afholdte events

  • Inspirationsaften om Botox-behandlinger, CeriX Købmagergade
  • ‘Alt er energi’ med Pernille Aalund, CeriX Aarhus
  • Inspirationsaften om brystforstørrende operationer, CeriX Købmagergade
  • Grand Opening af Europas største Beauty House, CeriX Købmagergade