Tilbage til oversigten
Baldeforstørrelse, Brystforstørrelse, Fedtreduktion, Kirurgi

Stemform: Michaela fik udskiftet sine implantater til eget fedt og stamceller

Stamcelleteknologi er 100% naturlig, da operationen består af eget fedt tilsat egne, opdyrkede fedtstamceller. Teknologien kan både anvendes til brystforstørrelse, udskiftning af implantater og Brazilian Butt Lift. Hør mere om Michaelas forløb med udskiftning af implantater her i blogindlægget.

Michaela, 36 år, fik som ung lavet en brystforstørrende operation med implantater. Hun ønskede ikke meget store bryster, men blot lidt ekstra fylde, og fik derfor 175 ml-implantater lagt i hvert bryst.

Michaela var i mange år glad for sine bryster, men efter to graviditeter, amning og naturlig aldring, så brysterne ikke ud, som de skulle længere. Brysterne havde fået dét, som man kalder ‘waterfall deformity’, som kan opstå efter graviditet og amning, og som betyder, at musklen stadig holder implantatet oppe, men huden udenpå er blevet slap. Det giver et ærgerligt look, hvor brystet falder nedad, selvom implantatet stadig sidder oppe.

Michaela følte, at det var blevet tid til, at de gamle implantater skulle udskiftes, men hun ønskede ikke nye implantater. Derfor bookede hun tid til en forundersøgelse hos kirurg Stig Frederik Kølle, som fortalte hende om Stemform®-teknologien. Michaela var solgt med det samme; det var lige sådan en løsning, hun ønskede sig. 

Michaela kunne godt have fået nye implantater lagt i og eventuelt et brystløft, men hun ønskede sig et mere naturligt resultat, og hun kunne godt lide, at Stemform®-teknologien ikke krævede flere operationer på sigt.

Efter operationen er Michaela meget glad for sine nye naturlige bryster. Hun har fået rettet op på sit ‘waterfall deformity’, som var opstået efter graviditet og amning, hun har fået det svaj og den størrelse, som hun drømte om, og i det hele taget et mere naturligt look, som var dét hun ønskede sig. Michaela har fået 260 ml fedt i hvert bryst, og har dermed faktisk fået lidt større bryster, end da hun havde implantater i. 

Michaelas nye bryster skal aldrig udskiftes eller reopereres, de vil ældes sammen med resten af kroppen – fuldstændig ligesom naturlige bryster.

Vil du vide mere om Michaelas forløb?

Vi har samlet hele forløbet til dig i en video, hvor du kan følge Michaela før, under og efter operationen. Her får du både et indblik i hele Stemform®-teknologien, hvordan fedtet og stamcellerne høstes, hvordan de gamle implantater tages ud og erstattes med fedt og stamceller og selvfølgelig resultatet af Michaelas nye naturlige bryster.

 

Videoer – CeriX – Medical Aesthetic Clinic & Plastic Surgery

 

Hvad er BFO med stamceller?

BFO med Stemform®s stamcelleteknologi er et nyt og innovativt kirurgisk indgreb, hvor dit eget fedt og stamceller anvendes til at forme brysterne. Brystforstørrelse med eget fedt er den ideelle løsning til dig, der ønsker et naturligt og langvarigt resultat uden brug af implantater.

Revolutionerende teknologi

Hos CeriX oplever vi en stigende efterspørgsmål på et naturligt alternativ, hvis man ønsker større bryster, men ikke ønsker fremmedlegemer i kroppen, eller hvis man skal have udskiftet sine implantater og ikke ønsker at få lagt nye ind. Det naturlige look tiltaler mange kvinder og ikke mindst naturlige løsninger. Nogle ønsker større eller mere symmetriske bryster, men er ikke klar til de risici som kan være forbundet med implantater, som kapseldannelse, riplings, waterfall deformity eller tanken om at de skal udskiftes på sigt. Hos CeriX har vi løsningen!

Det er vigtigt for os at være innovative og kunne tilbyde det nyeste og bedste i branchen. Derfor er vi også stolte af, at vi som nogle af de første i Danmark kan tilbyde brystforstørrende operationer med Stemform®s stamcelleteknologi. Ikke nok med det, så har vores kirurg, Stig-Frederik Kølle, været med til at udvikle og forske i i teknologien, og han er medstifter af Stemform®. Stig-Frederik er én af de førende eksperter på verdensplan indenfor fedttransplantation og stamceller til brug i både rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi. 

Fordelene ved Stemform®-teknologien er bl.a., at du får et permanent resultat, hvor op til 97% af fedtet overlever. Det betyder, at man kan bestemme brystets størrelse allerede under operationen. Det er ret revolutionerende, da man med traditionelle fedttransplantationer bør forvente, at en stor del af fedtet forgår og det kan være nødvendigt med flere fedttransplantationer for at opnå et tilfredsstillende resultat. Dette har førhen gjort det udfordrende at tilbyde slanke kvinder brystforstørrelse med eget fedt, men med Stemform® kræves der kun én fedtsugning, hvilket nu gør det til en mulig løsning.

En anden fordel ved teknologien er, at man samtidig får skulptureret kroppen, når den fedtsuges. Dvs. at du også slipper af med de genstridige fedtdepoter, som du måske ikke er så glad for, samtidig med, at du får dine drømmebryster. De typiske steder man fedtsuger er: Lår, mave, flanker eller overarme.

Teknologien kan også anvendes til at lave Brazilian Butt Lift.