Med alderen oplever de fleste, at huden og bindevævet i ansigtet mister elasticitet. Det betyder, at huden bliver slap og rynket, og mange får også løs hud på halsen. Et ansigtsløft kan være med til at mindske disse alderstegn, og får dig til at se 10-15 år yngre ud.
FORUNDERSØGELSE
Inden du beslutter dig for at få foretaget et ansigtsløft, kommer du til en forundersøgelse på CeriX Privathospital på Strandvejen i Hellerup. Her taler du med kirurgen om dine ønsker og forventninger, og I tilrettelægger sammen dit operationsforløb.
Kirurgen laver en skræddersyet plan tilpasset dig og dit ansigt. Det kan f.eks. være relevant at kombinere dit ansigtsløft med et halsløft, hvis du har overskydende hud på hals.
VI KAN IKKE OPERERE DIG, HVIS DU HAR
- BMI over 30
- Udfordringer med hjerte, kredsløb og lunger
- Tidligere alvorlige komplikationer ved narkose
- Type 1 diabetes
- Epilepsi med anfald
SELVE OPERATIONEN
Selve indgrebet varer typisk omkring 4-5 timer og foregår i fuld bedøvelse. Hudlagene og fedtdepoter respekteres, og der efterlades minimale ar. Selve operationsdetaljerne vil kirurgen gennemgå med dig.
EFTER OPERATIONEN
Du vil typisk være øm og hævet i 1 til 2 uger efter indgrebet. Vi sørger dog for, at du er godt smertedækket, inden du udskrives. Du får desuden nummeret til vores akuttelefon, som du kan komme i kontakt med os døgnet rundt, hvis der skulle opstå noget akut efter operationen.
Du skal forvente at bære en hovedforbinding 1 til 2 dage efter operationen. Efter ca. 7 dage kommer du til første kontrol hos vores sygeplejerske, som tjekker, at alt er, som det skal være. 3 til 6 måneder efter operationen inviteres du til en kontrol hos din plastikkirurg.
FORHOLDSREGLER EFTER LØFT AF ØVRE ANSIGT
De fleste er sygemeldt i 1 til 2 uger efter operationen. Vi anbefaler, at du starter langsomt op med motion, f.eks. løb, gymnastik og svømning. Som oftest kan du genoptage fysisk aktivitet 6 uger efter operationen. Du må dog gå ture og cykle, når du har lyst.