”Jeg er glad, men livet har sat sine spor”

Genkender du den sætning? Hos de fleste af os har livet sat sine spor, og heldigvis for det! De fleste spor er glade, stråler og skaber liv omkring øjnene. Men der er også de spor, som bærer præg af, at alt ikke har været lige nemt.

Tegn på levet liv

Rynker er på mange måder livets tegn. Således er rynker jo egentlig et ret fint symbol på det, vi har oplevet. De fleste formår at bearbejde både gode og triste oplevelser. Det er bare ikke altid, det ydre følger med. De tunge stunder kan på den måde sætte sig som mere eller mindre permanente, og ret belastende, tegn i ansigtet. Netop fordi rynkerne ikke er noget, der kan trænes eller snakkes væk eller noget, der forsvinder med tiden, vælger mange at få lavet behandling med Botox.

Botox giver et unaturligt ansigt uden mimik

Det er en sejlivet myte, at man mister mimikken eller får et unaturligt udtryk efter en Botox behandling. De, der ender med et udtryksløst resultat, er som oftest havnet i hænderne på ukvalificerede behandlere. Derfor er det helt afgørende, at du får lavet Botox af behandlere, der er professionelt uddannet til at foretage behandlingen. Vælger du en klinik med behandlere, som er certificeret og registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed, er Botox nemlig én af de sikreste behandlinger, du kan vælge. De fleste vil faktisk slet ikke lægge mærke til det, når Botox behandlingen er udført rigtigt. I sidste ende er dit valg af en professionel og erfaren behandler din garanti for, at resultatet bliver naturligt.

Hvad er Botox?

Botox er en forkortelse for Botulium Toxin, som er et muskelafslappende præparat, der forhindrer transporten af signalstoffer fra nerve til muskel. Når Botox sprøjtes lokalt ind under rynkerne, vil de mimiske rynker således udglattes eller helt forsvinde. Botox kendes også under varemærker som Azzalure og Vistabel.

Rent teknisk udvindes Botox fra bakterien Clostridium Botulinum og bruges i meget små mængder til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål. Det er biologisk nedbrydeligt, hvilket betyder, at den muskelafslappende effekt gradvist aftager over 3 til 6 måneder. Sørger du for at vedligeholde din behandling med Botox, opnår du en naturlig udglatning af uønskede linjer – uden at gå på kompromis med dit originale ansigtsudtryk. Der vil desuden efterhånden skulle gå længere og længere tid mellem dine behandlinger og bruges mindre mængder, når du sørger for at opretholde behandlingen.

Få svar på 13 spørgsmål om Botox i dette blogindlæg.

Hvorfor botox?

Botox bruges traditionelt set til rynkereducerende behandling. Det kan være rynkerne i panden, mellem brynene og omkring øjnene. Rynkerne opstår, fordi de små muskler i ansigtet konstant trækker sig sammen og på den måde får huden til at folde. Mange oplever, at rynkerne får dem til at se vrede, stressede eller bekymrede ud. Endelig benytter nogle også Botox for at slippe af med svedproblemer eller for at mindske symptomer på spændingshovedpine og migræne. Sidstnævnte er dog en ‘bonus’, som ikke kan garanteres ved kosmetisk behandling med Botox.

Hvordan foregår behandling med Botox?

Ønsker du f.eks. at slippe af med bekymringsrynken, sprøjtes Botox ind i muskulaturen mellem øjenbrynene. Med en professionel behandling er du sikker på, at Botox kun virker lokalt i det område, du ønsker at få færre rynker. Helt konkret går Botox ind og lammer de nerver, der får musklerne mellem brynene til at trække sig sammen, så det ikke længere er muligt at skabe den fold, som giver rynken. Mange oplever, at de føler sig bedre tilpas og mere tilfredse med sig selv. Det kan være, du er lettet over, at du ikke længere skal ’rette’ panden ud.

En Botox injektion er stort set smertefri og indebærer nogle få små stik med en tynd nål og kræver ingen bedøvelse. Efter behandlingen vil der være små hævelser, der ligner myggestik. Disse forsvinder dog efter 10 til 30 minutter, og du er ’good to go’ umiddelbart efter behandlingen. Behandlingen vil begynde at virke efter 3 til 4 dage, og den maksimale effekt opleves typisk efter 2 til 3 uger.

Hvornår skal jeg begynde at bruge Botox?

Det er meget individuelt, hvornår tiden er inde til at begynde at behandle rynkerne med Botox. For nogle er 30-årsalderen et passende tidspunkt. Behandlinger med Botox kan dog godt forebygge rynker, før de sidder permanent i ansigtet. I nogle tilfælde kan det således give mening at forebygge og tackle problemet på et tidligt stadie.

Det naturlige version af os selv

Botox er altså langt fra ensbetydende med mimikløse ansigter eller snyd for den sags skyld. Hvis vi ikke gik til frisøren for få ordnet håret, trænede i fitnesscentret eller brugte makeup til at gøre huden mere frisk og ensartet at se på, ja, så ville vi nok se lidt ældre ud. Og vi ville sandsynligvis se en hel del ældre ud, hvis vi droppede laserbehandlingen på de karsprængte ben eller ikke fik behandlet de genstridige rynker med Botox. Det handler ikke om at fjerne livets spor – det handler om at være den skønneste ’naturlige’ version af os selv. Og være det, så længe vi kan!

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud