Stemform® stamcelleteknologi BFO er et nyt og innovativt kirurgisk indgreb, hvor patientens eget fedt og stamceller anvendes til at forme brysterne. Brystforstørrelse med eget fedt er den ideelle løsning til dig der ønsker et naturligt og langvarigt resultat uden brug af fremmedlegemer såsom implantater
FORUNDERSØGELSE FØR BFO MED STAMCELLER
Inden du kan få foretaget en brystforstørrende operation med egne stamceller, skal du igennem en indledende forundersøgelse hos en af vores dygtige plastikkirurger. Her taler du med kirurgen om dine forventninger, kirurgen vurderer, hvad der vil passe bedst til din kropstype, hvorfra fedtet skal tages og du får en grundig gennemgang af dine muligheder. Ud fra dine forventninger og kirurgens anbefalinger planlægger I sammen din operation. Du får ligeledes selv mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have.
KAN JEG FÅ EN BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION MED STAMCELLER?
Hos CeriX går vi altid op i din sikkerhed ved ethvert indgreb uanset omfanget. Da der altid er risici forbundet med kirurgiske indgreb, er der visse tilfælde, hvor vi ikke kan tilbyde en Stemform® stamcelleteknologi BFO.
- BMI over 30
- Sygdomme i hjerte, kredsløb og lunger
- Tidligere alvorlige komplikationer ved narkose
- Type 1 diabetes
- Epilepsi med anfald
SELVE OPERATIONEN
Selve operationen foregår ved, at du bliver indlagt på CeriX Privathospital i Hellerup. Her bliver du modtaget af vores sygeplejerske, og efterfølgende kommer narkoselægen og kirurgen ind og hilser på dig. Du vil bl.a. blive hørt, om du har fastet, og om du har nogle allergier. Til sidst kommer du ind på operationsstuen, hvor du bliver lagt til at sove af narkoselægen.
Som før nævnt består operationen af to forskellige indgreb. I den først del af operationen skal man ind og høste en lille smule fedtceller, hvorfra man kan trække stamcellerne ud og dyrke dem i et laboratorie. På den måde har vi mange stamceller at tilføje 3 uger senere, når patienten får lavet sin endelige operation.
Den anden del af operationen indebærer fjernelse af fedt fra et andet område af kroppen, f.eks. fra maven eller lårene. Fedttransplantationen i forbindelse med en brystoperation med eget fedt foretages via minimale ”indgange”, hvor igennem der suges fedt fra lokaliserede depoter på kroppen, hvorefter det injiceres ind i brysterne efter opdyrkelse af fedtstamcellerne.
En brystforstørrende operation med stamceller, vil som udgangspunkt kun kræve én enkelt operation, som giver et naturligt og varigt resultat. Herefter er det kroppens naturlige ældningsproces som fortsætter. Hele operationen foregår i fuld narkose.
Vælger du en brystforstørrende operation med stamceller hos CeriX får du:
- Naturligt og harmonisk resultat
- Fuld diskretion
- Kun erfarne plastikkirurger
EFTER OPERATIONEN
Inden du tager hjem efter din behandling, vil plastikkirurgen og sygeplejersken give dig en grundig briefing, gennemgå de postoperative forholdsregler og besvare eventuelle spørgsmål, så du føler dig tryg.
Desuden vil du tale med den kirurg, der har opereret dig inden for de første 24 timer, og du vil altid have et direkte nummer som du kan ringe til os på – døgnet rundt, så du kan føle dig tryg under hele forløbet. Du vil blive tilbudt en opfølgningstid hos plastikkirurgen efter operationen og også en opfølgning 3-6 måneder efter operationen.
Vi vil gerne sikre os, at du er tilfreds med dit resultat, og at alt heler godt. Vi står altid til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål eller bekymringer, som du måtte have.
SPECIEL OPFØLGNING FØR OG EFTER OPERATIONEN
Denne type operation kræver at vi tager en blodprøvestatus med forskellige markører. Ligeledes skal du have foretaget en mammografi før operationen, hvis du ikke har en sådan en der er max 6 måneder gammel.
Der vil være opfølgninger i tiden efter, dvs. 3 mdr., 1 år, 5 år og 10 år. Her tilses du af din kirurg og forud for 1 og 5 års kontrollen skal du igen have foretaget en mammografi. Vi udfører også brystvolumen bestemmelse med speciel foto 3D-teknologi, således vi måler brystvolumen før og efter operationen.
Stemform® AIR – UDSKIFTNING AF IMPLANTATER
Der kan være forskellige årsager til, at det kan være nødvendigt at udskifte eksisterende implantater. Det kan være man ikke længere ønsker brystimplantaterne, eller der kan være opstået kapseldannelse.
Stemform® stamcelleberigede løsning til fedtinjektion tilbydes til kvinder som har (havde) implantater, som oplever komplikationer eller generel utilfredshed, et naturligt og effektivt ikke-kunstigt alternativt. Det tilbydes også til kvinder, som rutinemæssigt skal udskifte deres implantater. Vi kalder det AIR (artificial implant removal).
Stemform® stamcelleteknologi kan være en god og varig løsning for dig, som ikke længere ønsker at have implantater eller hvis du døjer med kapseldannelse. Ved fedttransplantation med egne opdyrkede fedtstamceller, høstes der en smule fedt fra andre steder på kroppen, fx lår eller mave.
Dette giver et mere naturligt resultat end brystforstørrelse med implantater, og grundet den høje overlevelse af fedtet med denne stamcelleteknologi betyder det også, at selv meget slanke kvinder som normalt ikke ville være egnet til en brystforstørrende fedttransplantation, nu kan opnå større bryster på en naturlig måde.