Tilbage til oversigten
Baldeforstørrelse, Kirurgi

Sandheden om Brazilian Butt Lift

Det er egentlig ikke så kompliceret. Du er udstyret med en flad bagdel. Du har helt sikkert forsøgt at træne den større med dertil indrettede øvelser og utallige squats. Men intet hjælper. Hvorfor ikke flytte overflødigt fedt fra mave, lår eller hofter til numsen?

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Den gode nyhed er dog, at du rent faktisk kan opnå en mere fyldig bagdel ved at ’stjæle’ fedt fra andre områder på kroppen, hvor du måske er mindre begejstret for den ekstra fylde. Indgrebet går under navnet ”Brazilian Butt Lift” og starter altså med at fjerne fedt fra især maven, hofterne og lårene ved hjælp af fedtsugning. Herefter bliver fedtet renset, før det ”genbruges” i balderne.

Hvorfor få et Brazilian Butt Lift?

Der er mange forskellige grunde til at få lavet et Brazilian Butt Lift. Det kan være efter et vægttab, som har efterladt numsen flad og formløs. Det kan også være i tilfælde, hvor der er ekstra fedt omkring hofterne, som kan fordeles til balderne.

Young female body with marks for plastic operation, gray backgro

Men er det farligt?

Brazilian Butt Lift – eller baldeforstørrelse med eget fedtvæv – har været fremhævet som et risikabelt indgreb. Operationen er absolut heller ikke ufarlig, hvis den bliver lavet forkert vel at mærke.

Hvis man laver den rigtigt, er den ikke meget vanskeligere end mange andre operationer, og patienterne er rigtig glade for den. Jeg er altid meget omhyggelig og opmærksom – netop fordi jeg ved, at der kan opstå komplikationer. – Stig-Frederik Kølle, plastikkirurg CeriX

Først og fremmest suges sjældent over to kilo fedt fra en patient, ligesom der højst sprøjtes 300-600 ml i hver balde. Derudover anvendes et særligt ultralydsapparat under operationen, så kirurgen kan sikre sig, at fedtet bliver lagt korrekt i balderne. Det er nemlig rigtig farligt, hvis man rammer et stort kar, hvilket der er risiko for, hvis man sprøjter fedtet ind i muskulaturen.

Hvis en større mængde fedt ‘bare’ sprøjtes ind lige under huden, lægger det sig som en klump, og meget af fedtvævet dør. Det kan give et dårligt og ujævnt resultat, men ved at anvende ultralyd undgås dette. – Stig-Frederik Kølle

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CeriX (@cerix.dk)

Baldeforstørrelse i udlandet?

Flere danske influencers har lagt sig under kniven i udlandet, f.eks. Tyrkiet, med ønsket om en større bagdel. Og det kan være problematisk, mener Daniel Yadete, plastikkirurg på CeriX privathospital i Hellerup.

Der er som sådan ikke noget galt med at blive opereret i udlandet, men det kan være sværere for patienten at gennemskue, om det er et godt sted. – Daniel Yadete

Dertil kommer, at motivationen til at blive opereret i udlandet tit er at spare penge, og det er ikke det bedste udgangspunkt for et vellykket resultat, lyder det afsluttende fra Daniel Yadete. Se før- og efterbilleder her.

Sådan foregår en baldeforstørrelse med eget fedt

Du får fjernet uønsket fedt fra f.eks. mave, lænd, flanker, hofter og lår. Det overskydende fedt renses og sprøjtes ind i balderne for at give dem mere fylde. Det er vigtigt, at fedtet sprøjtes ind i små doser i det eksisterende fedtvæv over de store baldemuskler.

Der bør maksimum sprøjtes 300-600 ml fedt ind i hver balde, men mange steder i udlandet kan patienter få væsentligt større indsprøjtninger. Indføres for meget fedt ind på ét sted, risikerer man, at fedtvævet dør, og man får et ujævnt resultat. Dette er dog ikke umiddelbart farligt. Det er det derimod, hvis kirurgen sprøjter fedt ind i de store blodkar omkring musklerne, da det kan medføre blodpropper. Der går mindst tre måneder, før man kan se det endelige resultat af et Brazilian Butt Lift.

 

På CeriX privathospital følger vi ISAPS (The International Society of Aesthetic Plastic Surgery) guidelines. De tilråder forsigtighed, og at man kun transplanterer fedt til det eksisterende fedtvæv på balderne og aldrig under muskelfascien.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud