Tilbage til oversigten
Pressemeddelelse

Åbningsreception af CeriX Rungsted

Den 31. august slog CeriX dørene op for sin 10. klinik med en attraktiv placering i smukke Rungsted. Med en stigende efterspørgsel på kosmetiske behandlinger og en drømmelokation, forventer man sig meget af den nye klinik:

”Vi har længe haft et ønske om, også at være repræsenteret i Rungsted, da vi føler at vores koncept passer rigtig godt ind her. Og at det nu er blevet muligt i netop disse lokaler er lidt af en drøm, der går i opfyldelse,” fortælle Rie LeClaire indehaver af CeriX. Og hun fortsætter: ”Det er en historisk bygning – tæt på vandet og med masser af liv omkring – hvor der stort set altid har været en eller anden form for skønhedsklinik. Så det er lidt særligt, at vi nu har fået lov til at slå dørene op netop på denne adresse.”

Dagen bød på tale fra Rie, uddeling af lækre goodiebags, konkurrencer og ’livebehandlinger’, hvor de mange fremmødte bl.a. kunne opleve læbeforstørrelse med filler og rynkebehandling med Botox.

Klinikchef med lokalkendskab

Det er Julie Winther Kejlskov der er klinikchef hos CeriX Rungsted. Hun har mere end 10 års erfaring som sygeplejer- ske og har været en del af CeriX-familien i mange år. Og så har hun et ganske sær- ligt forhold til Rungsted: ”Jeg bor selv i Rungsted med min familie, så jeg kender området og også mange af de mennesker der bor her – så det er meget specielt for mig og jeg glæ- der mig til sådan rigtig at komme i gang og byde velkommen indenfor til både nye og eksisterende kunder.”