Tilbage til oversigten
Brystforstørrelse

Karins hjertegribende historie

Karin fik i en alder af 22 år en brystforstørrende operation. Hendes rejse tager en tragisk drejning, da et implantat springer otte år senere, og Karin bliver efterladt med ødelagte bryster og dybt såret selvværd. I lang tid bærer hun rundt på en tung byrde af skam og usikkerhed. Men en utrolig transformation, har i dag gjort at Karin har fået glæden tilbage og flotte naturlige bryster, takket være en ekstraordinær operation på CeriX Privathospital.

På CeriX Privathospital udfører vi en lang række kosmetiske operationer. Engang imellem får vi også nogle helt specielle cases ind af døren, som kommer med mere end blot kosmetiske udfordringer, f.eks. rekonstruktive problemstillinger. Plastikkirurg, Stig-Frederik, bliver konfronteret med en kompleks opgave, da han møder Karin og er den første mand i 10 år, der ser hendes bryster. Det er tydeligt, at Karins tilstand kræver mere end blot et nyt implantat.

“Jeg var meget påvirket, fordi han er den første mand der ser mine bryster i 10 år. Så han fortæller at han rigtig gerne vil hjælpe mig, men det bliver ikke på den måde jeg havde forestillet mig.” Karin.

“Jeg måtte fortælle til Karin at i hendes tilfælde kunne man ikke bare lægge et nyt implantat ind og hverken regne med det ville blive et pænt resultat eller at det ville gå godt. Da jeg fortæller hende, at hvis det her skal lykkes, så står vi overfor et forløb der måske tager 2-3 år, hvor vi skal operere dig 3-4 gange, der var det selvfølgelig et chok for hende, men også den realitet vi ligesom stod i sammen.” Stig-Frederik.

Stig-Frederik øjner en mulighed for at hjælpe Karin, og hun bliver præsenteret for en ekstraordinær mulighed for at genopbygge sine bryster ved hjælp af hendes eget fedtvæv.

“Da jeg vågnede, var jeg blevet forberedt på at det her var ikke et quick-fix, men en proces som kunne tage 2 eller 3 gange, fordi mange af fedtcellerne går til grunde. Men jeg var bare lykkelig, fordi jeg havde fået bryster. Jeg havde fået normale, runde bryster. Så jeg var ikke til at skyde igennem, jeg var simpelthen så lykkelig.”

Se hele Karins hjertegribende historie og hendes forløb hos CeriX Privathospital her

Karin har nu genvundet sin selvtillid og omfavner sin unikke krop med stolthed. Hun er et rigtig godt eksempel på, at indre og ydre skønhed hænger sammen, og hvor vigtigt det er at være glad og tilpas i sin egen krop.

Vær den bedste udgave af dig selv – både inden i og uden på.