Tilbage til oversigten
Hudpleje

Nyt dansk hudplejebrand fra CeriX: Above & Be You Skin Care

Grundlægger af CeriX, Rie LeClaire, introducerer nu egen hudplejeserie. Som kosmetisk sygeplejerske og mere end 15 års erfaring i branchen, er der ikke de hudplejeprodukter, som Rie ikke har afprøvet, og igennem årene har Rie fundet favoritter fra forskellige brands, men samtidig haft følelsen af, at der manglede en produktserie med en 360 graders vinkel. Og netop dette er inspirationen til Above & Be You: En hudplejeløsning til alle, der søger smukkere og sundere hud, og som samtidigt er nem, overskuelig og effektiv i en travl hverdag.

Above & Be You er et dansk produceret hudplejebrand med hjertet helt nede i ingredienserne, og som er baseret på en dybdegående ekspertise, når det kommer til hvilke produkter, som er de rette til forskellige hudtyper og hudproblematikker.

Missionen med Above & Be You er at tilbyde hudplejeprodukter, hvor man ikke behøver at supplere med produkter fra andre brands. Ligesom CeriX handler Above & Be You om at være den bedste udgave af sig selv, samt at opleve ydre og indre velvære. Above & Be You er dedikeret til at fremme en sund og smuk hud, og er skabt ud fra passionen om at hjælpe alle med at føle sig selvsikre i deres egen hud. Derfor indeholder hver flaske og krukke mange års erfaring og er udviklet med omhyggeligt udvalgte ingredienser. Above & Be You er en komplet serie med maksimal effekt. Produkterne holder, hvad de lover, og går ikke på kompromis med lovgivning, kvalitet eller resultater.

To serier, der smelter sammen – Skin Care & Clinical

Rie LeClaire sætter en ære i en holistisk tilgang til skønhed, og tror ikke på one size fits all. Hver hud er unik og for at kunne imødekomme alles behov samt sammensætte et optimalt hudplejeprogram til den enkelt kunde, består Above & Be You af to serier: Skin Care og Clinical.

Skin Care: Denne serie består af 8 produkter til den daglige hudplejerutine og dækker ethvert behov lige fra afrensning, pleje og forfinelse af huden, samt genoprettelse af hudens barriere, som er selve grundlaget for at kunne skabe forandringer.

Clinical:Denne produktserie består af 7 problemløsende og resultatskabende produkter, der er antiinflammatoriske, antibakterielle, kølende og genopbyggende. Disse anvendes efter en kosmetisk behandling eller når huden har ekstra behov for hjælp. Clinical-serien forhandles udelukkende i autoriserede klinikker samt kosmetologer.

Dansk produceret med tanker bag

Above & Be You er udviklet og produceret i Danmark, og designet med et rent, enkelt og eksklusivt look, hvor der er lagt tanker bag hvert element af brandet. Navnet indikerer produktformler og resultater, der strækker sig ud over det forventelige (ABOVE) med en mission om at man skal føle sig som den bedste udgave af sig selv (BE YOU). Marmor på æskerne symboliserer forskellige hudtyper, mens farverne og strukturer i marmoret symboliserer fokus på individet. Produkterne kommer i glaskrukker og æsker af høj kvalitet, og designet er holdt i et enkelt og stilrent look, der tiltaler alle køn.

CeriX støtter Røde Kors

Hvert år udvælger Røde Kors en række ambassadører, som med kreative tiltag og personlige projekter indsamler penge til udsatte mennesker i Danmark og resten af verden. Rie er blandt de udvalgte i år, og dermed en del af Røde Kors Klub 10 – og det er vi utrolig stolte af.

Til fordel for Røde Kors: Når du køber et produkt fra vores nye hudplejebrand Above & Be You Skin Care donerer CeriX 500 liter rent vand til børn i katastroferamte områder.